Jens Christian Eskildsen

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Jens Christian Eskildsen, 17/10 1825 – 18/8 1906, købmand , brænderiejer, avlsbruger, bankdirektør.

J. C. Eskildsen blev født i Stavning sogn, Ringkøbing amt d. 17/10 1825 som søn af husmand Eskild Hansen og dennes hustru Maren Jespersen.

Han deltog i krigen 1848-50, bl.a. i slaget ved Isted, og kom uskadt hjem.

I 1852 finder vi ham og hans hustru Stine Johanne Rasmussen i Silkeborg som ejere af Vestergade 24, hvor han havde nedsat sig som købmand.

Eskildsen fik i 1867, af indenrigsministeriet, bevilling som brændevinshandler og han etablerede et brænderi i Søgade. Da der i 1883 opstod planer om at etablere et ølbryggeri, hvori man kunne tegne aktier, solgte Eskildsen sit brænderi med kedler, kar, rør, etc. til dette bryggeri for 20.000 Rd. og skød derefter 10.000 Rd ind i bryggeriet, i hvis bestyrelse han også sad de første 16 måneder.

Han kastede sig derefter en tid over avlsbrug med jyske malkekøer. Hvor succesfuld han var, vides ikke; dog opnåede han i midten af 80'erne en 5. præmie for koen 'Mette'.

Eskildsen var blandt de borgere, som fra starten tegnede aktier i Silkeborg Bank og senest fra 1883, var han en del af denne banks direktion. I 1901 omtaler Silkeborg Avis ham som 'bankdirektør'.

I realregistret kan det ses, at J. C. Eskildsen – i lighed med en del andre af byens mere formuende borgere – stod bag en livlig handel med grunde, primært syd for jernbanen. Hvornår og af hvem, han havde købt disse grunde fremgår ikke, men det ligger ligefor at antage, at de var blevet købt af staten, som tidligere ejede langt det meste af den jord, der omgav Silkeborg. Det ses også i byrådsprotokollerne, at han fortløbende udstykkede disse grunde i mindre parceller, som han solgte.

Men det ses ligeledes at han i 1886, kvit og frit, skænkede byen 2 grunde da Silkeborg Børnehjem skulle etableres.

Eskildsen var mangeårigt medlem af byrådet, hvor han bl. a. sad i skole- og fattigkommissionen. Han var tillige en af byens 2 valgmænd ved i hvert fald 1 landstingsvalg.

Undervisning og skoleforhold synes at være noget af det, der optog Eskildsen. Han var medinitiativtager til oprettelsen af Husflidsskolen, hvor mindrebemidlede kunne lære at fremstille ting, som de kunne sælge for derved at supplere deres indtægter, han sad i Silkeborg Højskoleforenings bestyrelse og han stod bag forslaget om at oprette Dansk Skoleforening, hvis formål det var, at udvikle forholdene og undervisningen til gavn for såvel lærere som elever.

J. C. Eskildsen var også politisk engageret. Som 'klassisk' venstremand sad han i bestyrelsen for Våbenbrødreafdelingen for Silkeborg og Omegn og da Demokratisk Forening i 1885 indkaldte til folkemøde i protest mod konseilspræsident Estrups provisoriske love, var han - sammen med bl. a. redaktør Hans Simon Sørensen - en af medunderskriverne.

Socialpolitisk var han en af dem, der støttede, da Silkeborg Menighedsråd i 1904 opfordrede til, at der blev samlet ind til ansættelse af en sygeplejerske, der kunne yde gratis pleje til de af byens borgere, der havde behov for det.

Eskildsen var en af de ledende figurer i den grundtvigianske bevægelse, som pastor Jens Christian Hostrup var ophavsmand til, så da den højkirkelige Hans Rudolph Panduro i 1863 afløste Hostrup, var Eskildsen en af de mange, der løste sognebånd til Sejling Kirke, hvor den grundtvigianske pastor Ditlev Møller prædikede.

Jens Christian Eskildsen døde den 18/8 – 1906 i sit hjem i Toldbodgade 29-31.

=Kilder

Silkeborg Avis/Midtjysk Folketidende

Folketællinger og kirkebøger: Danish Family Search.dk og Arkivalieronline.dk

Silkeborg Arkiv