Hans Rudolph Panduro

Hans Rudolph Panduro (1823-1904) var den anden præst i Silkeborg Sogn. Han efterfulgte J. C. Hostrup i 1863 og virkede til 1873. Panduro var højkirkelig og konservativ og for mange i pastoratet var det svært at affinde sig med ham efter den folkelige, grundtvigske Hostrup. Det betød, at mange grundtvigianere løste sognebånd til pastor Frederik Otto Ditlev Møller i Sejling.

Panduros særprægede navn skyldtes hans spanske oprindelse. Hans far Isidore Panduro kom til Danmark med de spanske hjælpetropper i 1808, og da spanierne drog hjem lå Isidore med et brækket ben på apoteket i Kerteminde. Da han blev rask, blev han antaget som tjener hos kammerherre Juel på Hverringe, og senere blev han gift med en fynsk gårdmandsdatter. Det betød meget for ham at sønnen blev præst.

Efter 10 års virke i Silkeborg rejste Panduro til Buderup-Gravlev-Årestrup og senere til Magleby ved Skelskør. Han døde i Roskilde 1904.

Pandurosvej er opkaldt efter H. A. Panduro.