Hammers Klædefabrik

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Kartemaskiner

Hammers klædefabrik blev grundlagt af Chr. Hammer i 1857, først som farveri men siden – i takt med udviklingen - også som karteri, spinderi og væveri.

Fabrikken lå de første år i Vestergade, hvor Danske Bank i dag har til huse, men i 1873 flyttedes den til Torvet 3, hvor Odd Fellowlogen nutildags ligger. Det var dog kun forretningen, der havde facade mod Torvet; selve fabrikken dækkede et stadigt større areal, der strakte sig helt ned til Langsøen.

Allerede i maj 1874 ramtes fabrikken dog af et tilbageslag, idet den næsten nyopførte fabriksbygning nedbrændte - antagelig som følge af at der gik ild i noget brændsel, der var lagt til tørring ved fyret, så det kunne bruges næste dag. Chr, Hammer havde imidlertid brandforsikret sin virksomhed - omend ikke 100% - så bygningen kunne genopføres.

Vævesal

Hvor man tidligere havde solgt ”gamle klude” af uld til opkradsning i udlandet og derefter indkøbt det klæde, som forarbejdedes deraf, fik man i slutningen af attenhundredetallet øjnene op for det fordelagtige i selv at udføre dette arbejde. Hammers klædefabrik var en af de første i landet til at indse dette.

Kraftanlægget

Fabrikken blev derfor løbende udvidet således, at flere og flere processer kunne samles i samme virksomhed. I starten foregik udvidelserne efter princippet om ikke at slå større brød op, end man kan bage, men da sønnen, Johannes Hammer, kom hjem efter nogle års uddannelse i udlandet og trådte ind i ledelsen af fabrikken, tog det mere fart.

En artikel i Silkeborg Folkeblad fra 1902 fortæller at fabrikken på det tidspunkt dækkede næsten 1 tønde land og at den længste af fabrikkens bygninger var ca, 85 meter lang og i 3 etager. Virksomheden beskæftigede på det tidspunkt ca. 70 arbejdere, hvoraf det halve var kvinder.

Da kronprinsen - den senere Frederik d. 8 - og hans hustru, dronning Louise - i juni 1897 gæstede Silkeborg, var Hammers Klædefabrik en af de lokale virksomheder, de besøgte.

Særligt teknisk interesserede henvises til føromtalte artikel: Silkeborg Folkeblad 31/12 1902, Læg nr. 4192 i Silkeborg Arkiv. Her skal blot foretages en kort tur igennem de forskellige processer:

Kædeskæremaskine

Efter at kludene er blevet optrevlede bringes produktet, kaldet shoddyen, til fabrikken, hvor det i karteriet kartes til fine tråde, der rulles på valser. Dette forgarn bringes derefter til spinderiet, hvor det bliver til grovere eller finere garner, der oprulles på spoler, som derefter anbringes i en af henved 30 vævemaskiner, hvor det bliver til forskellige former for klæde. Dette klæde bliver derefter bearbejdet i valkeriet, så det opnår den rigtige tekstur og efter centrifugering spændes det på rammer under den sidste tørring. Derpå bringes klædet til appreturen, hvor det gennemgår de sidste processer, inden det sluttelig ender i farveriet.

Fabrikken forarbejdede dagligt ca. 500 kg materiale, som blev til ca 100 km klæde pr. år.

Klædefabrikken set fra Langsøen. I midten ses Håndværkerforeningen.

Til alle disse processer krævedes selvfølgelig en mængde maskiner, og drivkraften til hele fabrikken blev leveret af 2 dampkedler og en dampmaskine som ydede 100 hk. Det krævede dagligt 2500 kg kul og 20.000 l. vand. Vandet blev ved hjælp af 3 damppumper pumpet op fra Langsøen.

En 100 amperes dynamo med akkumulator sørgede for, at der var elektrisk lys overalt i virksomheden.

Fabrikkens specialitet var kjole- og klædevarer af ren uld og disse produkter solgtes ikke alene over det meste af Danmark men også flere steder i udlandet. ”- Selv til så fjerntliggende egne som Island har fabrikken i de senere år sendt en betydelig del af sin produktion.”

Chr. Hammer døde i 1907 og fabrikken blev derefter overtaget af hans søn, Johannes Hammer, som allerede i nogle år havde været medejer. Begge fabrikanter havde i øvrigt det omdømme, at de drev virksomheden efter ”humane principper” og at der altid havde været den ”allerbedste forståelse” mellem mellem fabrikant og arbejder.

En brand juleaften 1920 lagde hele fabrikken i ruiner, så kun forretningen mod Torvet var tilbage. Allerede i begyndelsen af 1921 var tegningerne til en ny fabrik færdige, men fabrikken blev aldrig genopført.

Forretningen fortsatte med at eksistere frem til midten af 30'erne som et almindeligt udsalg af klæder, tekstiler og tæpper. Den sidste indehaver af forretningen var købmand Herman.

Udsalg.PNG





Kilder:

Silkeborg Folkeblad

Silkeborg Avis

Silkeborg Arkiv