H. C. Zeltner

Fra WikiSilkeborg
Version fra 5. dec 2010, 22:20 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Hans Christian Zeltner (1826-1889) blev født i København som søn af møller og Lysestøber Hans David Zeltner og Rosine Dorthea Cramer. Han blev gift 17. april 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht.

Efter at have været i murerlære gik han på Kunstakademiets Arkitektskole i perioden 1843-49. Fra 1852 var han medarbejder hos arkitekten Frederik Ferdinand Friis, hvor han bl.a. fungerede som konduktør på byggeriet af Horsens Statsfængsel.

Fra 1856 var han fabrikant, Silkeborg Jernstøberi (sen. Silkeborg Maskinfabrik og Pasilac)

Fra 1857 var Zeltner medlem af Silkeborg Kommunalbestyrelse (fra 1858 som formand) og han overtog sin svigerfaders jernstøberi i Silkeborg og opgav sin arkitektkarriere. Han blev gift 17. april 1857 i Horsens med Marie Kirstine Stallknecht, f. 28. oktober 1834 i Horsens, d. 13. marts 1867 i Silkeborg, datter af guldsmed Ulrich Stallknecht og Oline Emilie Thostrup. Zeltner er begravet i Silkeborg.

Værker

  • Horsens Rådhus (1854-55, fredet)
  • Råd-, dom- og arresthus, Torvet 2A (1857, fredet). Opført i 2 etager m. kælder og udnyttet tagetage (Restaureret og udvidet 1923 af L. Bendixen).
  • Skanderborg Rådhushus (1859-60)
  • Præstegård, Vestergade 38 (1857-58). Opført i en etage m. kælder og udnyttet tagetage.
  • Distriktslægebolig, Vestergade 43 (1858). Opført i en etage m. kælder og udnyttet tagetage og veranda mod gården, samt sidehus i en etage mod nr. 41.
  • Borgerskolen, Markedsgade 1 (1859). Opført i 2 etager m. kælder og udnyttet tagetage v. hj. af Søndergade og Markedsgade. Nedrevet 1943.