Høgholt

Fra WikiSilkeborg
Version fra 27. nov 2010, 22:40 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Høgholt er en høj på 102 m. beliggende ca. 200 m. inde i den private Linå Vesterskov, syd for Linå Vesterskovvej på strækningen kort før denne møder Askhøjvænget.

Udsigten fra højen er næsten helt tillukket af både løv- og nåletræer. I 1886 beskrives Høgholt som en perle, der frembød det mest storartede panorama og den videste udsigt af alle - over Himmelbjerget til Ry Mølle og med Ejer Bavnehøj i det fjerne. Høgholt er nævnt som et særligt udsigtspunkt enkelte gange senere frem til ca. 1920, men Linå Vesterskov har aldrig været et særligt kendt udflugtsområde.

Efterleddet ”holt” betyder lille skov – så Høgholt er "den lille skov med høge".

På det skrånende terræn omkring Høgholt findes et område med agerterrasser fra jernalderen.