Gågader i Silkeborg

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

De første meldinger om, at Silkeborg Kommune arbejdede med planer om at omdanne Silkeborgs centrum til et net af gågader, fremgår af aviserne fra foråret 1967. Her kunne man læse, at der var blevet udarbejdet et skitseprojekt for trekanten Torvet-Søndergade-Christian 8.s Vej og at det var tanken, at den del af Søndergade, hvor der var strøgbutikker, skulle gøres til gågade.

Borgmester Ernst Thomsen "lukker" gågaderne for kørende trafik ved at binde røde silkesnore sammen 1. december 1971.

Man forudså dog nogle trafikale problemer, der først skulle finde deres løsning. Før Søndergade kunne omdannes til gågade, måtte man således sikre, at Christian 8.s Vej kunne klare den nord-sydgående trafik, hvilket ville kræve en gadeudvidelse. Derfor var kommunen allerede i gang med at opkøbe ejendomme i gadens vestlige side med henblik på nedrivning.

Dette var altså startskuddet ikke blot til etableringen af gågader, men også til den voldsomme sanering med henblik på forbedring af trafikforholdene, der de efterfølgende år fandt sted i kvarteret mellem Christian 8.s Vej og Fredensgade.

Det fremgår også af aviserne, at forretningsfolk fra Søndergade i samme periode fremsatte et forslag om at gøre deres handelsstrøg til gågade som et tidsbegrænset forsøg. Silkeborg Handelsstandsforening var af samme mening, men mente dog, at der skulle etableres et samlet gågadenet i midtbyen.

Gågade-forsøg 14. til 23. december 1967

Optog i gaden og folk på indkøb i forbindelse med gågadeforsøgets start.

Da spørgsmålet om en gågadeordning endelig blev behandlet i forskellige råd og udvalg vakte det voldsomt politisk røre og diskussion. Sagen blev dog alligevel færdigbehandlet på rekordtid og vedtaget på et byrådsmøde 11. december 1967.

Herefter blev Vestergade (fra Rådhusgade til Hostrupsgade) og Tværgade (fra Vestergade til Nygade) som et tidsbegrænset forsøg lukket af for biler i perioden 14. til 23. december. Søndergade kom altså ikke med i denne omgang – byrådet mente, det var umuligt af trafikale grunde.

”Gågaden” blev indviet efter alle kunstens regler. Julemanden klippede et silkebånd over ved starten af gågaden ud for Rådhusgade og formanden for Vestergade-udvalget, guldsmed Børge Jacobsen, bød velkommen til både julemand, nisseorkester fra Nordre Skole og de mange fremmødte kunder. Handelsstandsforeningens formand, Niels T. Søndergaard, blandede dog i sin tale lidt malurt i bægeret ved at pege på, at Søndergades handlende var utilfredse med, at de ikke var tilgodeset ved denne gågadeordning.

Derefter kørte julemanden med nisseorkestret foran sin kane ned gennem gågaden og uddelte frugt og slik til børnene. Gaden var pyntet med lange rækker af juletræer, og der var fortovsudstillinger foran forretningerne. Der var endvidere opsat bænke i gaden og så blev der solgt julegløgg i en bod.

Efter forsøget vurderede man, at det var forløbet uden problemer og over al forventning – trafikken var blevet afviklet smertefrit og de handlende var meget tilfredse med julesalget

Søndergade som gågade. På husmurene og tværs over gaden ses baldakinerne, som blev etableret da gaden blev gågade december 1972.

Gågade i Søndergade 6. – 21. juli 1968

Søndergades handlende tog dog revanche den efterfølgende sommer, idet de fik tilladelse til at omdanne Søndergade til gågade i perioden 6. – 21. juli. Der blev lagt op til, at der i gaden skulle skabes en intim og hyggelig stemning med gadehandel, blomsterudsmykning og farvestrålende parasoller til ære for både lokale kunder og højsæsonens mange turister.

Der var også tænkt på underholdning, idet der dagen igennem lød dæmpet musik fra en række højtalere. I begge ender af gaden - ved Torvet og ved Markedsgade - var der ophængt bannere med påskriften: Gågade.

Der blev denne gang ikke arrangeret en særlig fest på åbningsdagen, som var en lørdag. Gaden skulle være åben for varekørsel fra kl. 8-11, og da forretningerne lukkede kl. 12, mente man, at det ikke var umagen værd. I forlængelse af denne gågadeordning blev den nordlige del af Tværgade i nogen tid også omdannet til gågade.

Regatta med gågade 1969

Ved regattaen 21.- 23. august blev hele byen inddraget i festlighederne, idet bykernen blev afspærret og udlagt til festområde med parader, optog og en lang række koncerter.

Gågadeforsøg fra 1. december 1971

Onsdag 1. december 1971 blev endnu en gågade-forsøgsordning sat i værk. Denne gang bestod området foruden af hele Søndergade og Vestergade (inklusiv en del af Torvet), af Tværgade (fra Vestergade til Bios port) og den østligste del af Nygade (mellem Søndergade og Mejerigården). Altså stort set det område som siden blev byens bilfrie område, bortset fra at hele Torvet siden hen også blev forbeholdt gående.

Også i denne omgang var der store betænkeligheder både blandt politikere, handlende og borgere. Det var igen Silkeborg Handelsstandsforening, der pressede på for at gøre midtbyen bilfri. Foreningen mente, at det var en forudsætning for, at handelslivet kunne klare sig i konkurrencen med andre byer, som også etablerede gågader.

Gågadeområdet blev officielt indviet ved, at en silkesnor blev knyttet sammen som tegn på, at der nu var gang i gaderne. Det var borgmester Ernst Thomsen og handelsstandsforeningens formand, Niels T. Søndergaard, der forestod den officielle indvielse, som havde samlet flere tusinde mennesker. Under akkompagnement af fire medlemmer af Horsens-Garden opsendtes 500 balloner, hvoraf nogle indeholdt gavekort udstedt af byens butikker. Senere var der folkedans i de julepyntede gader.

Den efterfølgende søndag fortsatte festlighederne selv om forretningerne ikke måtte holde åbent – de skulle nemlig den dag være helt færdige med deres julepyntning. Mange forretningsfolk var dog synlige i gadebilledet med særudstillinger, bordopdækninger. 50 nissebørn delte godter ud i gaderne og så var der underholdning med Den Jyske Pigegarde, som gik i spidsen for et juleoptog med alle nissebørnene og folkedanserne. Optoget sluttede på Torvet med, at julelysene officielt blev tændt i byen og med afsyngelse af julesange. Festlighederne fortsatte hele december måned med en lang række indslag.

Fra gade til gågade

Forlods var det bestemt Søndergade herefter skulle være permanent gågade, mens det øvrige område som udgangspunkt kun var forbeholdt fodgængerne på forsøgsbasis. Det viste sig dog hurtigt, at silkeborgenserne var rigtig glade for deres gågader. Så da mange af de praktiske problemer løste sig hen ad vejen, besluttede byrådet november 1972 at konvertere forsøget for Vestergade og en del af Torvet og Tværgade til en permanent ordning.

Til at begynde med lukkede man bare af for trafik i gaderne – fortove, asfalterede kørebaner og kantsten blev bibeholdt. Det stod dog klart, at det ikke var nok blot at indføre kørselsforbud. Det var nødvendigt ændre gadens profil og belysning, hvis der skulle skabes gågademiljø. Der var ligefrem forslag om at lægge varme i gaderne som en vinterservice over for kunderne – dette blev dog frafaldet.

Indretning af Søndergade stod først for tur og i april 1972 bevilgede byrådet 480.000 kr. til at lave flisebelægning her. De forretningsdrivende i gaden investerede selv ca. 700.000 kr. i gadens udformning.

Indvielse af Søndergade 1. december 1972

Der var lagt op til en veritabel folkefest, da Søndergade 1. december 1972 blev indviet som byens første permanente gågade.

Den storstilede åbning indledtes med, at borgmester Ernst Thomsen og formanden for ”Søndergade-Centret”, Martin Jensen landede i en helikopter på Torvet. Derefter fulgte en tur gennem gaden med Horsens-Garden i spidsen og de obligatoriske taler. Endelig var der uddeling af balloner, flag og julekalendere til de mange fremmødte børn.

Den nye flisebelagte gågade fremstod i tidens ånd som et samlet butiksområde, hvor kunderne kunne føle, at de gik i et center. Til at skabe denne fornemmelse var der opsat en række karakteristiske baldakiner, så de gående altid kunne gå i tørvejr og blive fristet af butiksvinduerne.

Politiet udtalte, at en sådan gågade kunne være sårbar over for hærværk, og i den forbindelse meddelte man, at bøden for at gå på baldakinerne var 160 kr. Det viste sig, at gadeforeningens bestyrelse alle havde været oppe på baldakinerne og ladet sig fotografere. Det gav dog ingen skår i festligheden.

Anlæggelse af gågade i Vestergade, juni 1973
Gågadestrøget blev fuldendt, da også Vestergade og dele af Tværgade var blevet flisebelagt. Her får en børnehaveklasse et gratis rundstykke ved gågade-indvielsen 30. august 1973.

Gågadenettet fuldendes 30. august 1973

Gågadestrøget blev fuldendt, da også Vestergade og dele af Tværgade var blevet flisebelagt. Indvielsesfesten blev afholdt 30. august 1973 og alle sejl var sat for at gøre dagen til en folkefest.

Flagene vajede og forretningsfolkene havde fra morgenstunden sørget for et festligt og gratis kaffebord, hvor der blev drukket 4.500 kopper kaffe og spist 1.500 rundstykker. Senere på dagen kom der gang i to store grills, som Restaurant Valhals (Vestergade 26) havde stillet op. Her havde man svært ved at klare efterspørgslen på de spidstegte pattegrise.

Kl. 14 kunne borgmester Ernst Thomsen, Niels T. Søndergaard (formand for Silkeborg handelsstandsforening) og Karl Pedersen (formand for Teknisk Udvalg) klippe de røde silkesnore over ved gågadestrøgets begyndelse.

Underholdningen var der også tænkt på denne gang. Gustav og Jørgen Winkler optrådte tre gange i eftermiddagens løb og Ellermands Trio gik gennem gaderne og spillede. Desuden gik “Gågadestrøg-damen” en runde – og blev hurtigt genkendt på sine to forskellige sko. Finderen blev belønnet med et gavekort på 100 kr.

I Vestergade foretrak man et mere åbent gågademiljø og Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade gjorde gennem årene en del ud af gadeudsmykningen med en lang række kunstværker.

Torvet bliver gå-torv juli 1979

Torvets inddragelse i gågadeområdet skete i to tempi. I første omgang blev kun den vestlige ende til gågade, mens den østlige del bibeholdt kørebane og parkeringspladser. I området omkring rådhuset blev der dog i 1974 lagt brosten, samtidig med at der opsattes bænke og robuste blomsterkummer i granit.

5.-7. juli 1979 kunne man så ved en stort anlagt “Torve-festival” med underholdning ved bl.a. Østjysk Musikforsyning markere, at Torvet nu endelig var et samlet gå-torv. Også denne gang var det borgmesteren, Ernst Thomsen, og formanden for Teknisk Udvalg, Karl Pedersen, der stod i spidsen for den officielle "åbning".

De trafikale problemer var dog kun delvist blevet løst. Efter voldsomme nedrivninger var der i 1977 blevet plads til en terminal for bybusserne i Fredensgade. Rutebilsstationen måtte fortsat klare sig i gården til Østerport, indtil en flytning til banegården blev en realitet i 1986.

Langs med Østerport måtte der bibeholdes en kørebane til afvikling af bybustrafikken samt et areal til af- og påstigning, hvor Østergade møder Torvet.

I 1984 og 1986 fik Torvet ny flisebelægning, mens en udskiftning i gaderne måtte vente endnu nogle år. Juni 2017 stod Torvet igen klar efter en total renovering, der blandt andet omfattede en parkeringskælder i to etager.

Nygade var en lørdag i slutningen af juni 1979 gågade for en enkelt dag. Her kunne man opleve boder og fortovscaféer og der var gratis kaffebar.

Senere ændringer

Seneste ændring i gådegadenettet skete da Tværgade – på strækningen mellem Nygade og Bios Gård 18. oktober 2010 ændrede status fra sivegade til gågade. Nygade har dog fortsat status af sivegade.

Bymidten ved at blive kvalt i biler

Interessen for at etablere gågader i midtbyen var ikke kun affødt af ønsket om at tilgodese de handlendes ønsker. Det skete også på baggrund af de problemer, som en konstant øget trafik i midtbyens gader skabte – bymidten var ganske enkelt ved at blive kvalt i biler og det kunne være forbundet med livsfare at færdes i Vestergade eller Søndergade som fodgænger.

Grunden til, at der skulle gå så lang tid med gennemførelsen af gågade-ordningen var, at trafikafviklingen skulle være på plads. Det var nødvendigt med en radikal udvidelse af Christian 8.s Vej, hvilket betød kommunalt opkøb af huse og bygninger og opsigelse af lejemål.

Omfartsveje uden om gågadesystemet

Gågadesystemet fjernede bilerne fra den gamle bymidte. Til gengæld øgedes presset på det nærliggende vejnet og det affødte en lang række trafikale omlægninger gennem årene.

Det var nødvendigt at sikre gode omfartsveje uden om gågadesystemet – Søvej/Søgade mod nord og Drewsensvej mod syd, Hostrupsgade mod vest og mod øst Christian 8.s Vej. Fredensgade forblev ensrettet. Gågadesystemet betød også midlertidig omlægning af bybussernes ruter. Skoletorvet blev dermed en central plads og i Østergade blev der i første omgang ”omstignignsstation” for bybusserne

Parkeringsproblemer

Baggårdene i karréerne mellem Vestergade og Nygade på begge sider af Tværgade – Mejerigården og Bios Gård - blev ryddet til parkering for de mange biler, derfor har det været vanskeligt at gøre hele midtbyen til gågade-areal. Der skal fortsat kunne køres ind til disse parkeringsarealer – derfor er Nygade fortsat sivegade. Silkeborg City og Silkeborg Handelsstandsforening har derfor ønsket etableret et p-anlæg under Torvet.

Udsmykning gågadeområdet

Meget hurtigt opstod der ønsker om opstilling af skulpturer og andre former for kunstværker i gågaderne. Det var dog især de handlende i Vestergade, der stod bag sådanne initiativer.

Flere af nedennævnte kunstværker er siden nedtaget eller har fået en anden placering.

Ved Vestergade 6 opstilledes 10. maj 1974 en Henry Heerup-skulptur, der var udført i groft hugget, grå granit og dekoreret med cirkeltegn og maske og som var placeret i en belægning af granitbrosten.

Ved Vestergade 8 – i Bankpassagen - blev skulpturgruppen “Sten på sten” lavet af Jørgen Haugen Sørensen afsløret 29. september 1986. Den er 2,65 m. høj og udført i to dele i groft hugget og poleret, rød afrikansk granit og anbragt på en mørkegrå marmorplade. Skulpturgruppen er opstillet øverst i Bankpassagen foran et kaskadeanlæg i tre niveauer, med Silkeborg Langsø som meget dekorativ baggrund. Den er indkøbt af Jyske Bank.

Ved Vestergade 28 afslørede man 28. november 1974 de to lege- eller siddeskulpturer "Stol og skammel", som er lavet af Poul Vandborg og udført i let hugget, lys rødlig svensk granit.

Ved Vestergade 2A, 12 og 22 og 30 og Tværgade 5-7 blev der i juli 1974 opstillet fem vandkummer lavet Erik Nyholm. Vandkummerne indeholdt fra 12 til 25 større og mindre keramiske sten udført i blålige og grønlige nuancer og antal mindre natursten. De var bekostet af Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade.

Efter en større omlægning af vejføringen Hostrupsgade/Vestergade blev Norups Plads (Vestergade 30) i den vestligste ende af gågaden indviet 24. oktober 2008, samtidig blev skulpturen "High Five (Pentagonalt Monument" af Frode Steinicke afsløret. Det er en nonfigurativ, geometrisk bronzeskulptur, hvis udgangspunkt er en femkant – en pentagon. Skulpturen blev bekostet af Jyske Bank.

På Søndergade/Søndertorv indviedes 25. oktober 1996 skulpturen "Monument for bevægelsen", som siden fik det folkelige navn "Piskeriset". Den er udført af den svenske kunstner Per-Olof Ultvedt i rustfrit stål og formen er inspireret af en skydelære. Skulpturen blev bestilt i 1994 af Udsmykningsudvalget i Silkeborg, nedsat efter et borgermøde på Silkeborg Rådhus i 1989.

På Torvet blev der foran Rådhuset i august 1974 lavet en prøveopstilling af en bronzeskulptur "Dreng og skildpadde". Skulpturens ejer, F. W. Schröder, Silkeborghus, ville udlåne den til Silkeborg, der var hans barndomsby. Bronzefiguren er lavet af professor Hans Giessler, Schweiz. Skulpturen fik dog sin mere permanente plads i Torvets østlige ende.