Forskel mellem versioner af "Gavlmaleri: Kamphaner udført af ca. 250 KFUM spejdere"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Fakta)
Linje 18: Linje 18:
  
 
==Fakta==
 
==Fakta==
 +
* Type: Gavlmaleri
  
 
* Placering: [[Søgade]] 22, på østgavlen
 
* Placering: [[Søgade]] 22, på østgavlen

Versionen fra 22. mar 2021, 11:35

Gavlmaleriet “Kamphaner” på østgavlen af ejendommen Søgade 22 er opmalet efter en tegning af billedkunstneren Asger Jorn. Den originale tegning findes i en patruljebog fra hans tid som KFUM-spejder i perioden 1930-1933.

Murmaleriet, der måler ca. 500x880 cm, er opdelt i 3 vandrette felter. Øverst Jorns tegning af fire haner i forskellige størrelser.

Kamphaner - opmalet efter tegning af Asger Jorn

I midten to venstrehænder i traditionel spejderhilsen over ordene “Jeg lover”. Forklaringen på dette er, at spejdere over hele verden giver hinanden venstre hånd ud fra en tanke om, at den sidder nærmest hjertet.

Nederst til venstre ses en meddelelse i morsetegn og til højre som en slags signatur 250 KFUM-spejderes håndaftryk.

Udsmykningen er tegnet op af elever fra Silkeborg Tekniske Skole og farvelagt af KFUM Spejderne i Silkeborg.

Gavludsmykningen er en gave til Silkeborg By i anledning af KFUM-spejdernes 75 års jubilæum og Silkeborg Bys 150 års jubilæum i 1996.

Projektet blev udført med støtte fra Carlsbergs Idélegat, Silkeborg Kommune og malerfirmaet Herman Rasmussen A/S.

KFUM Spejderne i Silkeborg udsmykkede gavlen i perioden 4.-8. juli 1995 i forbindelse med en sommerlejr, der havde base i Lunden. Under et afsluttende byløb kom alle deltagere i lejren forbi gavlmaleriet. Her dyppede de en hånd i maling og satte derpå deres håndaftryk på frisen lige under selve maleriet.

Fakta

  • Type: Gavlmaleri
  • Placering: Søgade 22, på østgavlen
  • Afsløret: 1996
  • Kunstner: Udført af ca. 250 KFUM-spejdere efter tegninger af Asger Jorn