Gavlmaleri: Den syvende himmel af Steen Larsen

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Foto: Leo K. Jensen, 2003

På gavlen til Nygade 25 ud mod den daværende parkeringsplads udførte kunstneren Steen Larsen i 2000 det 4x30 meter store vægmaleri “Den syvende himmel”.

Arealet foran gavlen blev i 2011 bebygget, så murværket blev delvist dækket.

Motivet var ellers storladent - en mand og en kvinde klatrede i klatreseler over og under et skylandskab. Beskueren havde næsten en fornemmelse af, at det var rigtige mennesker, der befandt sig der på muren.

Værket var en gave en fra HK i anledning af hovedforbundets 100 års jubilæum.

Efter nybyggeriet fik værket et nyt liv. Fra gaden ses stadig den ene klatrer, der nu næsten opleves som en klatretyv. Inde i gården kan den blå himmel og skyerne kun svagt anes.

Fakta

  • Type: Gavlmaleri
  • Placering: Nygade 25, vestvendt gavl
  • Afsløret: 2000
  • Kunstner: Steen Larsen
  • Format: 4x30 meter