Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Frode Arntzen

325 bytes tilføjet, 23. mar 2019, 13:59
Han blev uddannet som silke- og klædekræmmer hos Hans Frederich Ortved i Købmagergade 63 i København – ikke langt fra sin kommende svigerfars, den særdeles velhavende møbelhandler Peter Nielsen, bopæl på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde.
I København stiftede Arntzen angiveligt bekendtskab med [[Robert Jones]], som dog på det tidspunkt drev købmandsforretning i Nakskov. Sikkert er det dogimidlertid, at de begge flyttede til [[Silkeborg]] og fik deres bevillinger som hhv. købmand og manufakturhandler den samme dag – nemlig d. 11/10 1854.[[Billede:fa.JPG|thumb|270px|]]
[[Billede:Arntzen1.PNG|thumb|270px|Gården på hjørnet af Søndergade og Vestergade. Til højre ser man Arntzens forretning, hvor der dog nu står "eft."]]
Robert Jones havde lejet en af Silkeborgs største gårde på hjørnet af nuværende [[Vestergade]] og [[Søndergade]] af en københavnsk grosserer ved navn James Petersen og i den gård var der en 'ekstra' forretning (med facade mod Vestergade) hvorfra Arntzen drev sin virksomhed igennem alle årene- de første år som forpagter af købmand Jones' manufakturafdeling og fra 1857 som selvstændig under navnet "Frode Arntzen & Co."
I 1859 blev Frode Arntzen gift med en datter af omtalte møbelhandler Peter Nielsen, nemlig Emma Christine Nielsen, og det er også det år, hans navn første gang optræder i et byrådsreferat, idet han blev udpeget til at udgøre Silkeborgs første sundhedskommission sammen med fabrikslæge [[Jacob Hendrik Jørgensen]].
I 1860 blev han medlem af fattigkommissionen og i 1864 var han til møde i Skanderborg Amt, sammen med kæmner [[Rudolph Theobald Zielian]] og [[H. C. Zeltner]], for at drøfte betingelserne for krigsskatten som følge af Danmarks krig med Preusserne.
Arntzen giftede sig ikke igen men drev fortsat sin forretning frem til 1895, hvor han solgte den til sin svigersøn, [[Ludvig A. Andersen]].
[[Billede:Arntzen".PNGJPG|thumb|270px|"Husfader af Formue og Sparekassedirektør"]]  
Frode Arntzen var – på flere poster – en ledende skikkelse indenfor Silkeborgs forretningsverden. Da Silkeborg Handelsforening (senere [[Silkeborg Handelsstandsforening]]) blev stiftet i 1883, blev Arntzen dens første formand. En post han havde frem til 1888. Da [[Silkeborg Handelsskole]] oprettedes i 1892 var det også med Arntzen som første formand ligesom han var medstifter og bestyrelsesmedlem da [[Silkeborg Turistforening]] så dagens lys i 1899. Derudover var han formand for [[Laane- og Sparekassen for Silkeborg og Omegn]] frem til sin død. I den sidste folketælling angiver han, at han er ”Husfader af Formue og Sparekassedirektør.”
Frode Arntzen døde den 6. juni 1905 i sit hjem i [[Fredensgade]] 19.
 
==Kilder==
 
Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis
 
Folketællinger/kirkebøger: Arkivalieronline.dk
 
Byrådsreferater: Silkeborgarkiv.dk
843
redigeringer