Friboligforeningen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 26. jan 2019, 14:09 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Værdige trængende

I starten af 1861 kunne et avertissement i Silkeborg Avis meddele, at en gruppe borgere påtænkte at danne en forening med det formål at samle penge sammen til at opføre og drive en bygning med billige – og i særlige tilfælde gratis – boliger til ”værdige trængende næringsdrivende og deres enker.” I den endnu meget unge by fandtes der på det tidspunkt ingen former for socialforsorg, alderdomshjem eller lignende. Den eneste udvej for mennesker, der ikke længere kunne forsørge sig selv var fattighuset med, hvad det betød i tab af agtelse og rettigheder, så ideen om en sådan fribolig var en fremsynet social tanke. I de aller første vedtægter for Friboligforeningen står der således også at ”af lige værdige bør alder og svaghed have fortrinsret ...”.

Kendte navne

F. C. E. Listoe, grundlægger af Silkeborg Avis og senere landmand i Illinois

Bag planerne stod blandt andre så velkendte navne som Michael Drewsen, kæmner Rudolph Theobald Zielian, købmændene C. Knap og Jones og fabrikant Chr. Hammer. Den første bestyrelse bestod af Borgerskolens førstelærer Børge Møller, Bødker P. Petersen og redaktør F. C. E. Listoe. Da sidstnævnte efter salget af Silkeborg Avis til Hans Simon Sørensen udvandrede til Amerika, erstattedes han af væver Chr. Hansen. Denne bestyrelse sad uændret de næste 15 år. Kontingentet for medlemskab fastsattes til 4 skilling pr. uge, hvilket omregnet til 2019-kroner svarer til 35-40 kr og disse penge ville man få til at yngle ved lån til medlemmerne mod en rente på 4% pa. I januar 1863 rådede foreningen over en formue på 447,76 kr. og den var i 1871 vokset til 2409,66 kr.

Historien

I 1863 blev de første planer og tegninger forelagt i byrådet og over de næste år ansøgte man om at få stillet en byggegrund til rådighed. I 1872 tilskødede Christian d. 9. foreningen grunden på daværende Estrupsvej – nu Hostrupsgade – hvor Friboligen stadig ligger som et af Silkeborgs ældste huse. I april gav man tømrermester Bothe til opgave at bygge en enetages bygning med 5 toværelserslejligheder og den stod færdig i december samme år. Det oprindelige budget lød på 4390 kroner men det endte med at koste 5645 kroner og byggeriet blev delvis financieret ved et lån i Silkeborg Sparekasse på 3000 kroner. Huslejen fastsattes til 80 kroner årligt, dog var den ene lejlighed en decideret fribolig.

Der skulle dog gå halvandet år før den første lejlighed blev taget i brug. Om det skyldtes at de økonomiske omstændigheder endnu ikke var til at drive Friboligen eller om behovet ikke eksisterede før, vides ikke, men d. 18. januar 1874 flyttede garver Kendzior ind den første lejlighed og han fulgtes af stationsbud Straube og drejer Bek. Iløbet af de næste 15 år udvidedes huset med tilføjelsen af en etage til den eksisterende bygning samt opførelsen af tilbygninger i forlængelse af denne

Urmager Th. Faurby blev den første formand, efter at bestyrelsen var blevet udvidet til syv mand.

1. april 1886 fejrede Friboligforeningen 25 års jubilæum og det blev gjort med maner: byen var smykket med flag og grønt, der var taler, sang og musik foran Friboligen og sidst på eftermiddagen marcherede man med fuld musik gennem byen for at slutte af med festmiddag på Hotel Silkeborg.

Efter at den sidste tilbygning var gjort færdig i 1889, fulgte en lang række rolige år, hvor ledelsens arbejde mest bestod i at fordele foreningens lejligheder samt at behandle nogle småsager om f.eks. uro i ejendommen og i 1901 vedtog man et sæt nye love, hvorved foreningens bestyrelse blev udvidet fra 3 til 7 mand. Den nye bestyrelse bestod af urmager Faurby, sadelmager Dam, brygger Petersen, tømrerne Kjeldgaard og Riegels Jensen, købmand Th. Johansen og branddirektør Michael Heegaard Grabow.

Formænd

Hotelejer Chr. Ørneborg, formand 1948 - 1950

1901-1911: Urmager Faurby

1911-1933: Garver Schultz

1922-1945: Smedemester Geer

1945-1948: Installatør Zeuthen

1948-1950: Hotelejer Chr. Ørneborg

1951-1960: Direktør C. B. Jensen

1960-?: Ingeniør H. V. Geer

?-1987: Malermester Erik Nielsen

Slutningen

Op igennem den første halvdel af 1900-tallet forløb alting stille og roligt; der var ingen problemer med at få lejet lejlighederne ud og i forbindeles med 100-års jubilæet i 1961 kan formand H. V. Geer til Silkeborg Avis fortælle at huslejen er 30 kr. årligt og at Friboligforeningen har ca. 300 medlemmer. Han siger dog også: ”Forholdene i Friboligen er tilfredsstillende for den gamle generation, som nu har lejlighederne, men i det øjeblik en ny generation, som er vant til de moderne bekvemmeligheder, rykker ind, er jeg ikke sikker på, at forholdene er acceptable mere, og det er vort håb at blive i stand til at bygge en mere tidssvarende bygning i de kommende år.” De forhold, som formanden taler om, er blandt andet, at huset er dårligt isoleret, at man er 2 lejligheder om 1 toilet og at der ikke er bad i boligerne. Man forsøgte derfor at oprette en jubilæumsfond, der skulle være med til at financiere disse forbedringer, men der kom ikke rigtigt noget ud af det.

I midten af 1980-erne var behovet for istandsættelse så stort, at man besluttede at ejendommen skulle gennemrenoveres og ønsket var at gennemføre denne renovering som et byfornyelsesprojekt i samarbejde med stat og kommune, men her løb man ind i en række problemer: Den grund, som kongen i sin tid havde overdraget Friboligforeningen brugsretten til, var i realiteten ejet af Skovstyrelsen (som endog havde jagt- og fiskerirettigheder på grunden) og for at foreningen kunne komme på tale som ejer, krævedes det blandt andre forhold, at den skulle være skattepligtig. Løsningen blev, at Midtjysk Boligselskab, som gennem en årrække havde stået for administrationen af Friboligen, overtog både grund og hus således at renoveringen kunne gennemføres som et decideret byfornyelsesprojekt.

15 september 1987 besluttede en ekstraordinær generalforsamling, at man ville afhænde foreningens ejendom, ”når de fornødne tilladelser og samtykkeerklæringer forelå fra Boligstyrelsen, Silkeborg Kommune og Skovstyrelsen.”

Dermed var det slut på Friboligforeningens 126-årige historie.

Kilder

Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis

Friboligforeningens forhandlingsprotokol