Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Bibliografi */
Silkeborg, hvor Præsten er Smed og Træskomageren Præst, er Oplysningens og Arbejdets By: om det første taler dens udmærkede Undervisningsanstalter, og et Bevis paa det andet turde være, at man paa Torvet har sat et minde om en af vort Lands bedste og ædleste Arbejdere, gamle Drewsen.
Ude omkring i Silkeborg-Skovene, oppe paa Bakkerne og nede i Dalene bygge og bo en nøjsom, trofast arbejdende og frihedselskende Slægt, den der med Flid bearbejder den magre Jord for at aftvinge den sparsom Afgrøde og med kyndig Haand udhuler Skovenes Tømmer for at omdanne det til Træsko til Brug for den træskotrædende Menneskehed.”
I det hele taget var sine skriverier fremstår Fr. Lindberg som en mild og humanistisk indstillet person, så da han i 1918 holdt et foredrag, hvor han talte om
”...den Skade, der sker ved, at usunde Mennesker uden Spor af Kontrol eller hæmmende Baand har Lov til at degenerere Slægten legemlig og aandelig; det tøjlesløse, uhæmmede Begær, der sætter alle andre Hensyn til Side … det at en Mand sætter Afkom i Verden uden Spor af Kontrol og uden Spor af Udsigt at han kan ernære disse, er af den slags Ting, der trykker Samfundet.”
Fra 1920 og til hans død, kan vi kun følge ham i artikler og debatindlæg i aviserne, hvor han agiterer for dyrkning af solsikker, som åbenbart ikke var særlig kendt herhjemme, men hvis frø ville kunne erstatte store mængder kraftfoder til en billigere penge. Ifølge en artikel i Skiveegnens Jul 1981, skulle det være lykkedes for Lindberg at få anlagt en andelsdrevet solsikkefabrik i Varde, hvor der skulle forarbejdes solsikkemel. Desværre brændte fabrikken og den blev ikke genopført.
Artiklen i Skiveegnens Jul fortæller ligeledes, at Lindberg var den første i Danmark, der begyndte at lave ensilage, at han i Silkeborg udgav et blad ved navn Fremtidens land og at han opførte og udlejede primitivt opførte primitive granhytter til vandrende unge; ingen af delene har det været muligt at få bekræftet.
Han slog også kraftigt til lyd for indførelsen af en kartoffelsort ved navn Burbank, som han havde lært at kende via ”en amerikansk Mand” og som både skulle være særdeles højtydende og stort set immun over for kartoffelskimmel.
Han udbød da også læggekartofler af denne sort til salg via annoncer og fra adresser i bl.a. Gjern, Funder og Alling. Ved sin død boede han i Svejbæk. Hvorfor familien flyttede så meget omkring, ved vi ikke, men ”pengemangel” er et ord, der dukker op, når man læser om ham.
==Faksenbær m. fl.==
Det er dog som forfatter, han er mest interessant for Silkeborg og dens historie.
Mardonius: Mas Tots Maskinrejs te Rannes (roman 1902)
Fama: Ulvemennesket eller Den sorte Svane paa Himmelbjersøerne )Himmelbjergsøerne (roman 1924)
Fr. Lindberg: Mæ aa dæ. Smaating i jydsk Mundart (2. udgave 1905)
Fr. Lindberg: Fællesbrønden (dramatik 1908)
Fr. Lindberg: Eventyr-Rejse fra Strandskoven til Banegaarden (tekster 1910)
