Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Frederik Carl Christian Lindberg

4.026 bytes tilføjet, 14. sep 2019, 13:21
/* Bibliografi */
Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931, forfatter, gartner, landmand, foredragsholder konsulent, m.m..[[Billede:lindberg2.JPG|thumb|270px|Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931 (billede lånt fra Skiveegnens Jul 1981)]]
==Frederik Carl Christian Jensen==
Frederik Carl Christian blev født den 12/6 1860 i Dommerby i Fjends herred, som søn af indsidder og arbejdsmand Jens Christian Sørensen og Gjørre Kirstine Jensdatter og startede altså sit liv med at hedde Jensen til efternavn. Han blev udlært som smed og arbejdede også som sådan i Dommerby. Der gik dog kun få år, før hans andre interesser trak stærkere og han lagde hammeren fra sig. Da han i 1891 debuterede som forfatter med digtsamlingen Skjæmt og Alvor var det under navnet Fr. Lindberg og han tog da også navneforandring i 1905.
[[Billede:lindberg2.JPG|thumb|270px|Fr. Lindberg 1860 - 1931. Billedet er lånt fra Skiveegnens Jul 1981. ]]
I 1892 blev han gift med Ane Else Marie Andersen, som var fra Haarup og i 1897 solgte de huset i Dommerby for 1400 kr. og flyttede til Silkeborgs omegn. Familien Lindberg flyttede meget omkring, så hvor de slog sig ned i 1897, ved vi ikke, men i 1901 boede de i Sejs, 5 år senere i Villa Arafat i Balle.
I 1892 blev han gift med Ane Else Marie Andersen==”Vores gamle ven fra Dommerby”== Sådan kaldte Holstebro Dagblad ham i en artikel i 1912 og ikke uden grund. Fr. Lindberg var både som afholdsagitator, foredragsholder og skribent meget aktiv i egnen mellem Silkeborg, Skive og Holstebro. Især Skive Folkeblad nød godt af hans mange artikler og digte. Allerede i 1880 bragte Folkebladet nemlig hans første lille artikel, som snart skulle blive til flere. I starten var de hovedsagelig hverdagsbetragtninger over fx årstiderne eller børn, men hans skriverier tog senere fat på langt dybere og mere filosofiske og videnskabelige emner, som fx forholdet mellem rig og fattig, forholdet til Gud og jordens (og Danmarks) historie. Artiklerne afslører tydeligt, at den lille smed fra Haarup Dommerby ikke har fjollet sine fritimer bort, men tværtimod har brugt dem til at læse og uddanne sig. Han refererede til tidens tænkere og forfattere og sågar det finske nationaldigt, Kalevala, citerede han i 1897 flyttede en længere artikelserie, som han kaldte ”En Fodtur Danmark Rundt”, som Skive Folkeblad bragte i 1894 og som førte ham fra ”konfektgnaskende dagdrivertøse” på Kongens Nytorv, de fattiges gravsteder på Vestre Kirkegård, over Fyn i selskab med en spillemand, til Silkeborgs omegnRødding Højskole og hjemad via Skjern og pastor Moe. Familien Lindberg flyttede meget Hele rejsen beskrev han i yderst velskrevne causerier over ting og mennesker, som gjorde indtryk på ham og som han og som han tydeligvis brændte for at gøre ligeså vigtige for avisens læsere. Han startede dog sin fodtur i Silkeborg, som han beskrev således: ”Vi begynde i Silkeborg, denne pyntelige By med sine nye Huse, snorlige Gader og sit hyggelige Torv, - med sin en Gang virkende, saa stillestaaende og nu atter gaaende Papirfabrik, med sine omgivelser af blanke Søer, store Skove, sandede Agre, høje Lyngbakker og røde Grusgrave. Silkeborg, hvor Præsten er Smed og Træskomageren Præst, er Oplysningens og Arbejdets By: om det første taler dens udmærkede Undervisningsanstalter, og et Bevis paa det andet turde være, at man paa Torvet har sat et minde om en af vort Lands bedste og ædleste Arbejdere, gamle Drewsen. Ude omkringi Silkeborg-Skovene, oppe paa Bakkerne og nede i Dalene bygge og bo en nøjsom, trofast arbejdende og frihedselskende Slægt, der med Flid bearbejder den magre Jord for at aftvinge den sparsom Afgrøde og med kyndig Haand udhuler Skovenes Tømmer for at omdanne det til Træsko til Brug for den træskotrædende Menneskehed.” I sine skriverier fremstår Fr. Lindberg som en mild og humanistisk indstillet person, så hvor de slog sig ned da han i 18971918 holdt et foredrag, hvor han talte om ”...den Skade, der sker ved vi ikke, men i 1901 boede de i Sejsat usunde Mennesker uden Spor af Kontrol eller hæmmende Baand har Lov til at degenerere Slægten legemlig og aandelig; det tøjlesløse, 5 år senere uhæmmede Begær, der sætter alle andre Hensyn til Side … det at en Mand sætter Afkom i Villa Arafat i BalleVerden uden Spor af Kontrol og uden Spor af Udsigt at han kan ernære disse, er af den slags Ting, der trykker Samfundet.” var såvel tilhørere som Holstebro Dagblad en anelse overraskede.
=="en ejendommelig mand"==
Mens han boede i Balle stiftede han – og var formand for – Alderslyst Afholdsforening og var i flere år en flittig foredragsholder og agitator for afholdssagen samtidig med, at han drev det, han selv beskrev som en pæn, lille bedrift med 2 svin og 2 køer plus en god arbejdshest. Han solgte også tørv fra Villa Arafat, men satte den pludselig til salg for ”4000 kr. på Betingelse af at Handel kan finde Sted indenfor 8 Dage.”
[[Billede:lindberg1.png|thumb|270px|Lindberg var øjensynlig en mand med mange forskelligartede talenter. Om han nogensinde fik succes med denne - lidt sære - forretning, vides ikke]]
Bortset fra en enkelt annonce for en ”kommissionsforretning” (se illustration) dukker hans navn ikke op i kilderne før 1919I 1912 flyttede Lindberg og familien til Holstebro, hvor han opfordrede nedsatte sig som dyrker af kartofler og solsikker og han blev hurtigt en aktiv mand, idet han både var med til at stifte en større indsamling ”udstykningsforening”, som havde til fordel formål at hjælpe småkårsfolk med at købe jord og en kartoffelsorteringscentral, for børn hvis bestyrelse han også var formand. En opstilling på 6.-pladsen på Venstres liste til byrådsvalget blev det også til. I 1914 var han tilbage i Silkeborg og boede nu i Villa Solrose i Balle. I følge Skive Folkeblad skulle Fr. Lindberg i 1918 være langt fremme med at få pengestærke folk i Silkeborg til at investere i en solsikkemelsfabrik i byen; ligesom Nordisk Film på hans foranledning skulle være i færd med at optage en film i WienSilkeborg og omegn, der som skulle skildre solsikkedyrkningens historie. Det har dog ikke været muligt at finde spor efter hverken fabrik eller film. Den tanke melder sig i denne forfatters hoved, at Lindberg måske var ofre for 1lige lovlig hurtig til at omsætte ønsketænkning til virkelighed, når han henvendte sig til aviserne. Men det kan selvsagt heller ikke bekræftes .. verdenskrig.
Fra 1920 og til hans død, kan vi kun følge ham i artikler og debatindlæg i aviserne, hvor han agiterer for dyrkning af solsikker, som åbenbart ikke var særlig kendt herhjemme, men hvis frø ville kunne erstatte store mængder kraftfoder til en billigere penge. Ifølge en artikel i Skiveegnens Jul 1981, skulle det være lykkedes for Lindberg at få anlagt en andelsdrevet solsikkefabrik i Varde, hvor der skulle forarbejdes solsikkemel. Desværre brændte fabrikken og den blev ikke genopført.
Artiklen i Skiveegnens Jul fortæller ligeledes, at Lindberg var den første i Danmark, der begyndte at lave ensilage, at han i Silkeborg udgav et blad ved navn Fremtidens land og at han opførte og udlejede primitivt opførte primitive granhytter til vandrende unge; ingen af delene har det været muligt at få bekræftet.
Han slog også kraftigt til lyd for indførelsen af en kartoffelsort ved navn Burbank, som han havde lært at kende via ”en amerikansk Mand” og som både skulle være særdeles højtydende og stort set immun over for kartoffelskimmel.
Han udbød da også læggekartofler af denne sort til salg via annoncer og fra adresser i bl.a. Gjern, Funder og Alling. Ved sin død boede han i Svejbæk. Hvorfor familien flyttede så meget omkring, ved vi ikke, men ”pengemangel” er et ord, der dukker op, når man læser om ham.
 
==Faksenbær m. fl.==
Det er dog som forfatter, han er mest interessant for Silkeborg og dens historie.
ska do allæ faastyr dem smo i djæ Værk.”
Man får en fornemmelse af, at det er talt direkte fra ud af Lindbergs hjerte.
Frederik Carl Christian Lindberg døde på Amtsygehuset den 6/6 1931 og ligger begravet på Linaa kirkegård.
 
==Bibliografi==
Mardonius: Mas Tots Maskinrejs te Rannes (roman 1902)
Fama: Ulvemennesket eller Den sorte Svane paa Himmelbjersøerne )Himmelbjergsøerne (roman 1924)
Fr. Lindberg: Mæ aa dæ. Smaating i jydsk Mundart (2. udgave 1905)
Fr. Lindberg: Fællesbrønden (dramatik 1908)
Fr. Lindberg: Eventyr-Rejse fra Strandskoven til Banegaarden (tekster 1910)
Silkeborg Socialdemokrat
 
Skive Folkeblad
 
Holstebro Dagblad
Skiveegnens Jul 1981
843
redigeringer