Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:lindberg2.JPG|thumb|270px|Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931 (billede lånt fra Skiveegnens Jul 1981)]]
==Frederik Carl Christian Jensen==
Frederik Carl Christian blev født den 12/6 1860 i Dommerby i Fjends herred, som søn af indsidder og arbejdsmand Jens Christian Sørensen og Gjørre Kirstine Jensdatter og startede altså sit liv med at hedde Jensen til efternavn. Han blev udlært som smed og arbejdede også som sådan i Dommerby i nogle få år, Der gik dog kun få år, før hans andre interesser trak stærkere og han lagde hammeren fra sig. Da han i 1891 debuterede som forfatter med digtsamlingen Skjæmt og Alvor var det dog under navnet Fr. Lindberg og han tog da også navneforandring i 18951905.
I 1892 blev han gift med Ane Else Marie Andersen, som var fra Haarup og i 1897 flyttede de til Silkeborgs omegn. Familien Lindberg flyttede meget omkring, så hvor de slog sig ned i 1897, ved vi ikke, men i 1901 boede de i Sejs, 5 år senere i Villa Arafat i Balle.
Bortset fra en enkelt annonce for en ”kommissionsforretning” (se illustration) dukker hans navn ikke op i kilderne før 1919, hvor han opfordrede til en større indsamling til fordel for børn i Wien, der var ofre for 1. verdenskrig.
Fra 1920 og til hans død, kan vi kun følge ham i artikler og debatindlæg i aviserne, hvor han agiterer for dyrkning af solsikker, som åbenbart ikke var særlig kendt herhjemme, men hvis frø ville kunne erstatte store mængder kraftfoder til en billigere penge. Ifølge en artikel i Skiveegnens Jul 1981, skulle det være lykkedes for Lindberg at få anlagt en andelsdrevet solsikkefabrik i Varde, hvor der skulle forarbejdes solsikkemel. Desværre brændte fabrikken og den blev ikke genopført.
Artiklen i Skiveegnens Jul fortæller ligeledes, at Lindberg var den første i Danmark, der begyndte at lave ensilage, at han i Silkeborg udgav et blad ved navn Fremtidens land og at han opførte og udlejede primitivt opførte granhytter til vandrende unge; ingen af delene har det været muligt at få bekræftet.
Han slog også kraftigt til lyd for indførelsen af en kartoffelsort ved navn Burbank, som han havde lært at kende via ”en amerikansk Mand” og som både skulle være særdeles højtydende og stort set immun over for kartoffelskimmel.
I 1957 forærede kommunebud Arne Andersen Centralbibliotekets lokalhistoriske samling en lille bog ved navn En æventyrlig Ræjs fra Selkebaarr te Himmelbjer, skrevet af en der kaldte sig Faksenbær. Bogen var udgivet af forfatteren selv og Silkeborg Avis formodede, at den var blevet solgt ved dørsalg. Hvem forfatteren var, vidste de ikke.
Bogen udkom i 1902 og , som er skrevet på ”et noget hjemmelavet midtjysk” , udkom i 1902 og er en satire over forskellige forhold i Silkeborg omkring århundredeskiftet. Det siger sig selv, at på så mange års afstand er det ikke muligt at forstå alle Faksenbærs/Lindbergs satiriske svirp, men Knejpkuranstalten og de forædte og fordrukne bedsteborgere, der frekventerer den, får en omgang. Der stikkes også til egnens mange beværtninger og – i særdeleshed – til forskellene på de små og store i samfundet og hvad de hver især kan tillade sig eller ikke tillade sig.
Nogle af historierne (som faktisk er lange vers) handler om personer – og høns – som er så præcist beskrevet, at samtiden utvivlsomt har vidst, hvem de var, og hvilke dårskaber der berettigede dem til en plads på den æventyrlig Ræjs.
