Forskel mellem versioner af "Frederik Carl Christian Lindberg"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931, forfatter, gartner, landmand, foredragsholder konsulenent, m.m..
 
Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931, forfatter, gartner, landmand, foredragsholder konsulenent, m.m..
 +
[[Billede:lindberg2.JPG|thumb|270px|Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931 (billede lånt fra Skiveegnens Jul 1981)]]
 
==Frederik Carl Christian Jensen==
 
==Frederik Carl Christian Jensen==
 
Frederik Carl Christian blev født den 12/6 1860 i Dommerby i Fjends herred, som søn af indsidder og arbejdsmand Jens Christian Sørensen og Gjørre Kirstine Jensdatter og startede altså sit liv med at hedde Jensen til efternavn. Da han i 1891 debuterede som forfatter med digtsamlingen Skjæmt og Alvor var det dog under navnet Fr. Lindberg og han tog da også navneforandring i 1895.
 
Linje 6: Linje 7:
 
=="en ejendommelig mand"==
 
=="en ejendommelig mand"==
 
Ved hans død i 1931 skrev Silkeborg Socialdemokrat i hans nekrolog:
 
Ved hans død i 1931 skrev Silkeborg Socialdemokrat i hans nekrolog:
[[Billede:lindberg2.JPG|thumb|270px|Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931 (billede lånt fra Skiveegnens Jul 1981)]]
+
 
”... var en ejendommelig Mand med mange Interesser. Og hvad han beskæftigede sig med, gik han op i med Liv og Sjæl. Bedst kendt er saaledes hans energiske Arbejde for Solsikkedyrkningen, ligesom han var meget virksom indenfor Indførelse af en bestemt Sort Kartofler, der efter hans Mening skulde være særligt frugtbare. Det lykkedes dog ikke for ham at finde Jordbund for sine Ideer i større Udstrækning.”
 
Versionen fra 24. aug 2019, 16:14

Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931, forfatter, gartner, landmand, foredragsholder konsulenent, m.m..

Frederik Carl Christian Lindberg, 1860-1931 (billede lånt fra Skiveegnens Jul 1981)

Frederik Carl Christian Jensen

Frederik Carl Christian blev født den 12/6 1860 i Dommerby i Fjends herred, som søn af indsidder og arbejdsmand Jens Christian Sørensen og Gjørre Kirstine Jensdatter og startede altså sit liv med at hedde Jensen til efternavn. Da han i 1891 debuterede som forfatter med digtsamlingen Skjæmt og Alvor var det dog under navnet Fr. Lindberg og han tog da også navneforandring i 1895.

I 1892 blev han gift med Ane Else Marie Andersen, som var fra Haarup og i 1897 flyttede de til Silkeborgs omegn. Familien Lindberg flyttede meget omkring, så hvor de slog sig ned i 1897, ved vi ikke, men i 1901 boede de i Sejs, 5 år senere i Villa Arafat i Balle.

"en ejendommelig mand"

Ved hans død i 1931 skrev Silkeborg Socialdemokrat i hans nekrolog:

”... var en ejendommelig Mand med mange Interesser. Og hvad han beskæftigede sig med, gik han op i med Liv og Sjæl. Bedst kendt er saaledes hans energiske Arbejde for Solsikkedyrkningen, ligesom han var meget virksom indenfor Indførelse af en bestemt Sort Kartofler, der efter hans Mening skulde være særligt frugtbare. Det lykkedes dog ikke for ham at finde Jordbund for sine Ideer i større Udstrækning.”

Mens han boede i Balle stiftede han – og var formand for – Alderslyst Afholdsforening og var i flere år en flittig foredragsholder og agitator for afholdssagen samtidig med, at han drev det, han selv beskrev som en pæn, lille bedrift med 2 svin og 2 køer plus en god arbejdshest. Han solgte også tørv fra Villa Arafat, men satte den pludselig til salg for ”4000 kr. på Betingelse af at Handel kan finde Sted indenfor 8 Dage.”

Lindberg var øjensynlig en mand med mange forskelligartede talenter. Om han nogensinde fik succes med denne - lidt sære - forretning, vides ikke

Bortset fra en enkelt annonce for en ”kommissionsforretning” (se illustration) dukker hans navn ikke op i kilderne før 1919, hvor han opfordrede til en større indsamling til fordel for børn i Wien, der var ofre for 1. verdenskrig.

Fra 1920 og til hans død, kan vi kun følge ham i artikler og debatindlæg i aviserne, hvor han agiterer for dyrkning af solsikker, som åbenbart ikke var særlig kendt herhjemme, men hvis frø ville kunne erstatte store mængder kraftfoder til en billigere penge. Ifølge en artikel i Skiveegnens Jul 1981, skulle være lykkedes for Lindberg at få anlagt en andelsdrevet solsikkefabrik i Varde, hvor der skulle forarbejdes solsikkemel. Desværre brændte fabrikken og den blev ikke genopført.

Artiklen i Skiveegnens Jul fortæller ligeledes, at Lindberg var den første i Danmark, der begyndte at lave ensilage, at han i Silkeborg udgav et blad ved navn Fremtidens land og at han opførte og udlejede primitivt opførte granhytter til vandrende unge; ingen af delene har det været muligt at få bekræftet. Men den samme artikel gør også Lindberg og hans far til smede i Dommerby og det er ikke sandt, hvis kirkebøgerne står til troende ...

Han slog også kraftigt til lyd for indførelsen af en kartoffelsort ved navn Burbank, som han havde lært at kende via ”en amerikansk Mand” og som både skulle være særdeles højtydende og stort set immun over for kartoffelskimmel.

Han udbød da også læggekartofler af denne sort til salg via annoncer og fra adresser i bl.a. Gjern, Funder og Alling. Ved sin død boede han i Svejbæk. Hvorfor familien flyttede så meget omkring, ved vi ikke, men ”pengemangel” er et ord, der dukker op, når man læser om ham.

Faksenbær m. fl.

Det er dog som forfatter, han er mest interessant for Silkeborg og dens historie. I 1957 forærede kommunebud Arne Andersen Centralbibliotekets lokalhistoriske samling en lille bog ved navn En æventyrlig Ræjs fra Selkebaarr te Himmelbjer, skrevet af en der kaldte sig Faksenbær. Bogen var udgivet af forfatteren selv og Silkeborg Avis formodede, at den var blevet solgt ved dørsalg. Hvem forfatteren var, vidste de ikke.

Bogen udkom i 1902 og er skrevet på ”et noget hjemmelavet midtjysk” og er en satire over forskellige forhold i Silkeborg omkring århundredeskiftet. Det siger sig selv, at på så mange års afstand er det ikke muligt at forstå alle Faksenbærs/Lindbergs satiriske svirp, men Knejpkuranstalten og de forædte og fordrukne bedsteborgere, der frekventerer den, får en omgang. Der stikkes også til egnens mange beværtninger og – i særdeleshed – til forskellene på de små og store i samfundet og hvad de hver især kan tillade sig eller ikke tillade sig.

Nogle af historierne (som faktisk er lange vers) handler om personer – og høns – som er så præcist beskrevet, at samtiden utvivlsomt har vidst, hvem de var, og hvilke dårskaber der berettigede dem til en plads på den æventyrlig Ræjs.

I den sidste historie fanger Lindberg en hugorm på Himmelbjerget og siger til den:

”Aam aassæ do haar Gift, æ stuæ aa stærk, ska do allæ faastyr dem smo i djæ Værk.”

Man får en fornemmelse af, at det er talt direkte fra Lindebergs hjerte.

Frederik Carl Christian Lindberg døde på Amtsygehuset den 6/6 1931 og ligger begravet på Linaa kirkegård.

Bibliografi

Fr. Lindberg: Skjæmt og Alvor (digte 1891)

Fr. Lindberg: Mæ aa dæ (noveller 1893)

Fr. Lindberg: En gammeldaws Bøj (tekster 1894)

Fr. Lindberg: Gammel Skrammel (noveller 1895)

Fr. Lindberg: Jærnbaan Aalhaan

Faksenbær: En æventyrlig Ræjs fra Selkebaar te Himmelbjer (digte 1902)

Mardonius: Mas Tots Maskinrejs te Rannes (roman 1902)

Fama: Ulvemennesket eller Den sorte Svane paa Himmelbjersøerne )roman 1924)

Fr. Lindberg: Mæ aa dæ. Smaating i jydsk Mundart (2. udgave 1905)

Fr. Lindberg: Fællesbrønden dramatik 1908)

Fr. Lindberg: Eventyr-Rejse fra Strandskoven til Banegaarden (tekster 1910)

Fr. Lindberg: Den Sommerby Smeds Oplevelser (tekster 1926)

Kilder

Silkeborg Avis/Midtjyllands Folkeblad

Silkeborg Socialdemokrat

Skiveegnens Jul 1981

Dansk Skønlitterært Forfatterleksikon 1900-1950

Arkivalieronline.dk

danishfamilysearch.dk