Estrupsgade

Fra WikiSilkeborg
Version fra 10. feb 2009, 23:33 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Estrupsgade.jpg
Silkeborg er den eneste by i Danmark, der har en gade opkaldt efter den omdiskuterede konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913), der i perioden 1875-1894 stod i spidsen for en række godsejerdominerede højreregeringer. Gaden fik sit navn allerede i 1871, fordi Estrup, der på dette tidspunkt var indenrigsminister, gik ind for, at Silkeborg fik jernbanen og stationen, der hvor den nu ligger og ikke som planlagt, for at spare en bro, på den anden side af åen.

I de første år kaldtes gaden fra stationen over Skoletorvet og videre ad den nuværende Hostrupsgade til Vestergade for Estrupsvej, men i 1899 fik Hostrupsgade sit navn, og Estrupsvej blev til Estrupsgade fra banegården til Skoletorvet. Estrupsgade var oprindelig anlagt som en smuk poppelalle.


Beliggenhed: Estrupsgade er beliggende i Silkeborgs midtby.