Edvard Egeberg

Fra WikiSilkeborg
Version fra 28. sep 2018, 07:25 af Bjørn Sommer (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Edvard Egeberg fotograferet 1908

Edvard de Hemmer Egeberg, (1855-1938) var lærer og forfatter/lokalhistoriker. Han var ældste søn af lærer Niels Egeberg (1815-90) og Louise Jakobine de Hemmer (1821-1908). Han blev 9.12.1882 gift med Maren Eriksen (1862-1901). Hun døde efter kort tid sygdom af lungebetændelse. Der var seks børn i ægteskabet.

Edvard Egeberg voksede op i Linå Skole - i den gamle rytterskole på adressen Linågyden 7, hvor hans fars virkede som lærer. Skønt han som barn havde et ønske om at blive musiker, blev han også selv lærer. Han dimitterede fra Jelling Seminarium i 1875.

Bortset fra at han i 1880-1881 var et halvt år på Askov Højskole, virkede han som lærer frem til sin pensionering i 1903. De første år som lærer førte han en noget omflakkende tilværelse – det blev til mange jobs på hele egnen.

Han var således bl.a. en kort tid huslærer på Gæddinggård ved Vejle, i 1876 hjælpelærer hos sin far i Linå, fra januar 1877 enelærer ved Askehøj Skole ved Laven og fra 1.5.1879 til 1.11.1880 hjælpelærer i Vantinge. Efter opholdet på Askov Højskole var han en kort periode privatlærer, derefter fra september 1882 atter lærer ved Askehøj Skole og desuden organist ved Linå Kirke. Fra december 1885 var han ansat på Nørreskov Skole for så endelig 8.1.1889 at blive ansat som femte lærer ved Silkeborg kommunale skolevæsen og som organist ved Silkeborg Kirke.

I 1896 fik han opført villaen "Søhuset" (Hostrupsgade 4) og familien bosatte sig her.

Egeberg fik bevilget sin afsked fra skolevæsenet i 1903 (med halv pension) for at kunne hellige sig sin litterære virksomhed. Allerede i 1898 havde han fået bevilget støtte fra Staten for sit arbejde, i 1898 blev det til en 3-årig understøttelse og fra 1904 kom han på Finansloven med en fast støtte på 600 kr. Bevillingerne til Egeberg var givet godt ud. Han studerede og publicerede derefter flittigt.

Edvard Egebergs hjem "Ekko". Yderst til højre: Edvard Egeberg Med hunden i favnen: datteren Louise Egeberg

I 1903 flyttede han til Svejbæk, hvor han først boede kortvarigt på Rytterholt og senere på Julsøvej 226. I 1906 bosatte han sig i sin nybyggede villa Ekko, (Edv. Egebergs Vej 3).

I efteråret 1904 tog han på en tre måneders rejse til Tyskland, Holland, Schweiz og Italien.

Flittig skribent og redaktør

Allerede i 1880’erne påbegyndte Egeberg ved siden af skolegerningen en omfattende journalist- og skribentvirksomhed. Han var bl.a. redaktør for Silkeborg Folkeblad (1892-94), Skole og Samfund (1897-1904), Læsning for Folket (1905-1908), Den lille Folkeven (1908-1911) og Søndagsbladet (1910-1911). Han havde tillige en omfattende foredragsvirksomhed over hele landet.

De første skønlitterære forsøg fik han trykt i "Husvennen" i 1885. I 1892 debuterede han i bogform med “Indkvartering” (dramatik) og i 1894 udkom “Helligt og søgnt”, der er en samling fortællinger og skitser. Det var dog først i 1899 med “Ved Dødens Port”, at han for alvor slog sit navn fast.

Som det fremgår nedenfor er hans production meget alsigig og omfatter bl.a. adskillige romaner, der klart vidner om hans position som folkelig fortæller. I tidsskrifter og aviser skrev han desuden adskillige artikler og historier, ligesom han skrev dramatik og digte blandt andet til Himmelbjergfesterne.

Afhandlinger og historiske romaner

Hans historiske interesse førte til, at han i de senere år kastede sig over arkivstudier og begyndte at skrive rene historiske afhandlinger og artikler, hvoraf den mest betydningsfulde er hans tre binds værk om Silkeborg Slot, som blev udgivet i 1923-1924 i anledning af Silkeborgs 25 års købstadsjubilæum i 1925. De lokalhistoriske tekster offentliggjorde han ofte i aviser og tidsskrifter. I Aarhus Stifts Årbøger publicerede han i årene 1914 til 1930 en lang række artikler om lokalhistoriske emner. Netop i perioden 1914-1930 skrev han det store lokalhistoriske værk: "Linaa Sogn i gamle Dage", der fremkom som artikler i Aarhus Stifts Aarbøger. Det er det eneste lokalhistoriske værk af sin art, idet det er disponeret på samme måde som i Troels Lunds: "Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede", der udkom i 1904.

Han skrev i årenes løb også en del kulturhistoriske romaner, som blev vel modtaget af læserne og som ofte byggede på grundige arkivstudie i bl.a. kirkebøger og retsprotokoller. Hans datter har i et interview berettet, at han kunne bo i København en hel vinter igennem for at kunne studere på Rigsarkivet.

De romaner, som anses for at være de vægtigste i hans forfatterskab, er:

- Bromanden. Tidsbillede fra Midten af det 18. Aarhundrede, 1921,

- Fangen. Tidsbillede fra Kalmarkrigens Tid. 1924,

- En Præsteskæbne. Tidsbillede fra Midten af det 18. Aarhundrede, 1926-27,

- Mørk Tid. Tidsbillede fra Indfaldene i Jylland 1643-45. 1929

- Landsbykongen. 1934 (omhandler 1660erne)

Adskillige af disse romaner har lokale begivenheder som baggrund, bl. a. "Bromanden" og "En præsteskæbne".

Gravstenen på Linå Kirkegård

Gravsten på Linå Kirkegård

Edvard Egeberg døde i 1938 i sit hjem i Svejbæk. Han ligger begravet i på Linå Kirkegård. På gravstedet står en gravsten med følgende vers:

Tæt ved det hjem, hvor Gud mig livet gav,

Jeg valgte mig en stille, rolig grav.

Ved huset her, hvor dåben mig blev givet,

Jeg venter trygt opstandelsen og livet


Ikonografi

Silkeborg Bibliotek: en buste i gips udført af sønnen Erik Egeberg i 1933.

Silkeborg Arkiv: et portrætmaleri udført af Karen Hoffmann Jacobsen.

Originale manuskripter

I Håndskriftsamlingen i Det kongelige Bibliotek finde følgende manuskripter:

- Juleklokker. Fortælling (39 blade)

- Det var min Dreng (14 blade)

- Indkvartering. Skitse (9 blade)

- Modertaarer (7 blade)

- Bryllup i Skolen (10 blade)

- En Hverdagshistorie (8 blade)

- Gammel Kjærlighed (8 blade)

- Af mit Album: Jens Snedker (23 blade)

- En Landsbykomedie. Fortælling (12 blade)

- En Julehistorie. Fortælling (9 blade)

- Pedersens Aftenpassiar (37 blade)

I Silkeborg Arkiv findes følgende manuskript:

- Silkeborg Slot. Bind 1-3 (A842)

Bibliografi

Indkvartering, (1892, dramatik) Den bedste Julegave, (1893) Helligt og søgnt, (1894, noveller) Sejr og Fald, (1896) Indenfor Skolens Mure, (1898) Min Dreng, (1898, digte) Helligbrøde, (1900) Et Levnetsløb, (1901) Mellem Børn, (1901) Det først fornødne, (1902) Paa min Vej, (1903) Børnebilleder, (1904) Folkets Lærere, (1904) Smaa Oplevelser, (1906) Drømmeren, (1907) Ved Dødens Fort, (1908) Vandringsmanden, (1909) Dyr, (1910) Mellem Bakkerne, (1910) Omkring Lampen, (1912) Præsten, (1913) Helligt og søgnt, (1915) Klokker, (1917) Naboer, (1918) Den store Jul, (1918) Ahasverus, (1919) Paa gamle Stier, (1919) Bromanden, (1921) Af et Ungdomsliv, (1923) Fangen, (1924) En Præsteskæbne, (1926-1927) Ved Ovenlys, (1927) Fra Kirkens Port, (1928) Mørk Tid, (1929) De unge Aar, (1930) Manddomsaar, (1931) Landsbykongen, (1934) Fangen. 2. udg., (1942, roman)

I Silkeborg Arkiv findes desuden en stor samling af artikler af og om Edvard Egeberg og hans forfatterskab, samt langt de fleste af hans publicerede værker.

Edv. Egebergs Vej er opkaldet efter Edvard Egeberg. Den ligger i Svejbæk - tæt på Borre Sø mellem Rytterholtsvej og Holten.

Ekstern henvisning

Sejs-Svejbæk Lokalhistoriske Forening