Carl Sørensen

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Carl Sørensen, 27/3 1867 – 1/11 1945, købmand, byrådsmedlem, Dannebrogsridder m.m.

Carl Sørensen blev født i et arbejderhjem i Aalborg og blev uddannet i Hals. 1 maj 1886 kom han til Silkeborg, hvor han arbejdede som kommis hos købmand Carl Gjerløff i 'Jones Gård'.

Efter at have udstået sin soldatertid overtog han i 1890 forretningen i Estrupsgade, som han drev de næste 53 år. De første år måtte han dog drive forretningen i sin svigerfars navn, da han ikke selv havde nået myndighedsalderen, som på det tidspunkt var 25 år. 20 april 1892 løste han borgerskab og var derefter 'rigtig' selvstændig købmand.

Estrupsgade, hvor forretningen lå, var med Carl Sørensens egne ord 'ikke byens midtpunkt', fx var Drewsensvej overhovedet ikke bebygget. Til gengæld lå jernbanestationen lige overfor og forretningen nød derfor godt af de mange folk fra oplandet, hvor der ikke var nogen købmandsforretning, som kom til Silkeborg for at handle og som det første stødte ind i Carl Sørensens forretning. Siden kom Koopmanns svineslagteri til og en meget stor del af arbejderne derfra tilbragte deres fyraften i forretningen, hvilket selvfølgelig også gav omsætningen et løft.

Carl Sørensen og hans kone drev, som nævnt, selv forretningen i alle årene, men ikke desto mindre var han i alle årene involveret i en lang række forskellige hverv og initiativer i byen:

I 1905 blev han valgt ind i ligningskommissionen og i 1909 valgtes han ind i byrådet for Venstre og var dermed en af initiativtagerne til oprettelsen af Elektricitetsværket.

Som venstremand af den gamle skole havde han i høj grad fokus på de mindre heldigt stilledes tarv og vilkår og han samarbejdede blandt andet med de socialdemokratiske byrådsmedlemmer Seiersen og Jacob Christensen om oprettelsen af 'De Gamles Hjem' og indførelsen af 8-timers arbejdsuge på gasværket, hvor han ved selvsyn havde konstateret arbejdets hårdhed.

Fra 1909 og til lukningen som følge af 2. verdenskrigs mørklægningsbestemmelser stod Sørensen i spidsen for Husflidsskolen, som voksede til at være landets største. På skolen kunne alle,der havde lyst, lære at fremstille forskellige slags produkter, som de kunne sælge og dermed supplere en utilstrækkelig løn.

Også børnebespisningen var en sag, som virkelig optog Carl Sørensen og han stod i spidsen for Børnebespisningskomiteen fra dens start under 1. verdenskrig og adskillige år frem og komiteen nød – iflg Silkeborg Avis – 'i vid Udstrækning godt af hans praktiske Sans og administrative Evner.'

Listen over Carl Sørensens forskellige frivillige gøremål i diverse sammenhænge er lang og foruden de allerede omtalte bør det nævnes at han var:

Bestyrelsesmedlem i Silkeborg Håndværkerforening, Silkeborg Turistforening og Venstres vælgerforening.

Han var medlem af Silkeborg Banks repræsentantskab, han var mangeårig formand for Kolonialhandlerforeningen (senere Købmandsforeningen for Silkeborg og omegn) og hovedkasserer for Centralorganisationen af Købmandsforeninger i Jylland. Han var også medlem af Kneippkuranstaltens direktion.

Sideløbende med sin købmandsforretning havde Carl Sørensen haft ansvaret for byens vejerbod, som lå på hans grund og dette fortsatte han med frem til sin død – ligesom han blev udnævnt til officiel priskontrollør.

Så sent som i 1942 – da han var fyldt 75 – blev han opfordret til at træde ind i en kommission angående et ringvejsprojekt, da man ønskede en 'lysvågen og energisk Forretningsmand med i den Historie'. 9 mio. kroner var det anslået til og det var jo ikke nogen ringe sum i 1942.

For alle disse fortjenester – frivillige som offentlige – modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors

Carl Sørensen døde uden forudgående sygdom af en hjerneblødning den 11. november 1945.

Kilder

Silkeborg Avis

Silkeborg Venstreblad

Silkeborg Socialdemokrat

Silkeborg Arkiv