Ændringer

Mathilde og Carl Commichaus barnebarn, T. Nedergaard fortalte i 1984 til Silkeborg Avis:

”Det fortælles, at Carl Commichau en dag stod gemt bag en dør, og da Mathilde kom forbi, for han frem og omfavnede og kyssede hende. Mathilde blev så chokeret, at hun fremstammede: ”Nu må vi altså forloves og giftes” uden hun for øvrigt var forelsket i ham.”

Som arbejdsgiver havde Commichau ry for at optræde ”som en patriark for sine ansatte”. Da han i 1896 i Silkeborg Folkeblad (i øvrigt, viste det sig, på grund af en sætning, som ”Trykkerinissen havde ladet bortfalde”) blev beskyldt for at drive rovdrift på sine arbejdere, anførte han i et svar, at hans folk møder en time senere en andre fabrikkers ansatte om vinteren, da han mente at de på den tid af året havde god brug for ”morgenhvile”, ligesom han fremhævede, at han også havde ”beskæftiget mine Folk, ofte med store Ofre i den saakaldte sløje Tid, da andre Fabriker har sendt en Del af deres Folk bort.”

Commichau var i mange år en del af gasværkets bestyrelse, men udover denne post og en kortere som en af kommunens vurderingsmænd var Commichau ikke involveret den kommunale forvaltning.

Carl Hermann Commichau døde den 24/3 1919 på Ristrup Hovedgård v. Sabro, som var ejet og beboet af hans yngste datter, Esther og hendes mand, John Updell Switzer, som oprindelig var farmer i Chicago. Han ligger dog begravet på Ny Kirkegård i Silkeborg