Bredhøjvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 4. apr 2013, 21:12 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Bredhøjvej set fra hjørnet ved Kejlstrupvej

I området ved bakkeskrænterne nord for Silkeborg Langsø er der registreret en del oldtidshøje, heriblandt Bredhøj.

Bredhøjvej har navn efter denne meget markante oldtidshøj, der ligger i terrænet ud mod Nordre Ringvej, på den tidligere herrregård Vester Kejlstrups jorder.

I 1989 konstaterer Skov- og Naturstyrelsen: Stor, fladtoppet høj ... I Øst- og navnlig V-siden ses to færdselsslidtager i form af indtil 0,3 m dybe, rendeformede stier, tydeligvis tildels forårsaget af knallertkørsel op over højen. Bevoksning: Græs, Lyng og Løvtræer Der findes flere sagn om Bredhøj - et beretter, at der ligger en skat gemt i højen, men at det vil gå enhver ilde, der forsøger at finde den.

Ved byggeriet af Nordre Ringvej kom vejføringen meget tæt på den store rundhøj, og da cykelstien blev etableret måtte der laves et lille sving, så man undgik at antaste den fredede oldtidshøj.

I 1958 købte Dansk Automobilbyggeri en 74.000 m² grund i det nyanlagte industrikvarter og påbegyndte udflytning af virksomheden fra Torvet. Indvielsen af den ny produktionshal på Bredhøjvej fandt sted 6. december 1960, ganske få dage før indvielsen af Silkeborgs ringvejssystem. Bus- og lastbilfabrikationen ophørte uigenkaldeligt 13. februar 2003.

Bredhøjvej 10: Silkeborg Brand og Redning


Beliggenhed: Bredhøjvej er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.