Forskel mellem versioner af "Borgmestre i Silkeborg"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 82: Linje 82:
  
 
[[Kategori:Personer]]
 
[[Kategori:Personer]]
 +
[[Kategori:Borgmestre]]

Versionen fra 17. feb 2009, 08:53

Silkeborg blev oprettet som handelsplads ved to kongelige resolutioner af 15. december 1845 og 7. januar 1846. Disse afstak retningslinjerne for den nye handelsplads Silkeborg. Bag resolutionerne stod en kommission bestående af tre fremtrædende embedsmænd fra centraladministrationen – Michael Lange, Gottfred Garlieb og Iver Johan Unsgaard. Før handelspladsen fik et egentligt kommunalt væsen fungerede administratoren for Silkeborg Hovedgård som den lokale sagsbehandler for kommissionen og om nødvendigt som politiinspektør på handelspladsen.

Ved et regulativ af 20. marts 1855 blev Silkeborg Handelsplads organiseret som en selvstændig kommune og 13. juni kunne det første kommunalvalg afholdes. Det var herefter den kongeligt udnævnte birkedommer, der førte forsædet i kommunalbestyrelsen, som derudover bestod af seks folkevalgte. Den første kommunalbestyrelse bestod af følgende mænd: fabriksejer Michael Drewsen, købmand Johs. Nerger, godsforvalter Johan Henrik Bindesbøll, gæstiver Johan C. Keller, gæstgiver Niels C. Schou og købmand Robert Jones.

Ifølge lov af 7. april 1899 blev Silkeborg købstad ved årsskiftet i 1899/1900. Først da ser vi titlen "borgmester", som birkedommeren dog på dette tidspunkt stadig var indehaver af. I 1919 medførte ændringen af Retsplejeloven, at birkedommeren blev frataget hvervet som borgmester, og denne post overgik herefter til en folkevalgt.

De personer, som således kan siges under de forskellige ordninger at have haft "borgmesters rang", er følgende:

Kongeligt udnævnte:

Frederik Emil Hornemann (1805-1857) (politiinspektør m.m.) Skulle ifølge åbent brev: ... udføre, indtil stedets Communalvæsen bliver nærmere organiseret og hans Stilling forsaavidt der bliver nærmere bestemt, de Funktioner, som under Forholdenes fremskridende Udvikling paa Pladsen bliver nødvendige med Hensyn til alt, hvad der angaar communale Anliggender."

Embedsperiode: 1847-1850.

Johan Henrik Bindesbøll (1819-1866) (politiinspektør m.m.) Overtog i embederne med samme instruks. Embedsperiode:1850-1854.

Georg Vilhelm Louis Drechsel (1814-1889) (birkedommer) Embedsperiode: 1854-1886.

Theodor Adler Lund (1841–1898) (birkedommer) Embedsperiode: 1886-1898.

Poul Christian Stemann Rosenørn (1851-1911) (birkedommer, fra 1900 tillige byfoged og borgmester) Embedsperiode: 1898-1904.

Karl Kristian Ludvig Turgens (1851-1921) (birkedommer) Embedsperiode: 1904-1910.

Gustav Heide-Jørgensen (1876-1960) (birkedommer) Embedsperiode: 1911-1919.

Folkevalgte:

Ludvig Mortensen (1876-1937) (skoleforstander, medl. af skoleudvalget) Embedsperiode: 1919-1920. Parti: V

Martin Pedersen (1869-1941) (grosserer, medl. af kasse- og regnskabsudvalget i en lang årrække, fmd. for Silkeborg Grundejerforening og Den konservative forening i en årrække) Embedsperiode: 1920-1921. Parti: C

Peter Esben-Petersen (1869-1942) (viceskoleinspektør, dr.phil. medlem af byrå¬det fra 1907-1913, fmd. for ligningskommissionen 1917-1922) Embedsperiode: 1921-1929. Parti: A

Rasmus Bindslev (1876-1951) (typograf, indvalgt i byrådet i 1921) Embedsperiode: 1929-1941. Parti: A

Chr. Aaboe Sørensen (1879-1960) (konservator, indvalgt i byrådet i 1929, medl. af ligningskommissionen fra 1921, viceborgmester i 2 perioder forud for Embedsperiode: 1941–1946. Parti: A

Holger Iversen (1886-?) (postbudformand, indvalgt i byrådet i 1933, viceborgmester fra 1943. I juli 1945 valgt til fungerende borgmester under Aaboe Sørensens sygdom) Embedsperiode: 1946-1950. Parti: A

J. C. Ravn (1892-1976) (skoleforstander) Embedsperiode: 1950- 1954. Parti: V

Aage Christensen (1895-1976) (biografdirektør) Embedsperiode: 1954- 1966. Parti: A

Ernst Thomsen (1921-) (arkitekt) Embedsperiode: 1966-1986. Parti: A

Jørn Würtz (1944-) (ekspeditionssekretær) Embedsperiode: 1986-2002. Parti: A

Jens Erik Jørgensen (1942-) (lektor) Embedsperiode: 2002-. Parti: C