Birkedommerlodden

Version fra 24. sep 2021, 09:52 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Birkedommerlodden lå omtrent på det areal, der afgrænses af Adler Lunds Gade, Sanatorievej, og Remstrupvej, dog lidt forskudt i sydlig retning, således at Indelukket dannede grænsen mod syd. Den nordøstlige grænse dannedes af Remstrup Å fra omtrent ud for Ågade og til Indelukket.

Jordlodden havde form omtrent som en rombe og havde et areal på 11,5 td. land. På lodden havde birkedommeren avl af rug og havre, rodfrugter og græs. Langs åen var der bevoksning af træer, som man kunne udnyttes til skovhugst. I det sydøstlige hjørne var et lille stykke jord omdannet til eng.

Jordlodden tilhørte birkedommerembedet og blev fra 1854 drevet af birkedommer V. Drechsel, der ved siden af sit embede altså også drev et mindre landbrug.

Ved en synsforretning i 1882 blev jorden betinget "som stenholdig sand med det muldlag derpå, som er fremkommet ved god kultur i de 28 år brugeren birkedommer Drechsel har drevet den."

I 1887 bortforpagtede den ny birkedommer, Adler Lund, hele Birkedommerlodden til vognmand Th. R. Thomsen, som dog i 1893 videresolgte lodden til Th. Th. Sabroe og murermester Chr. Nielsen. I årene derefter blev jordstykket udparcelleret og og bebygget.

Kilde

Otto Bisgaard: Af Silkeborg Handelsplads' historie, 1942. Side: 142-143.

Senest ændret 24. september 2021 kl. 09:52