Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Opfordringen blev mødt med den forventede velvilje og det gik også glimrende i nogle år. Men i takt med at byen voksede, gjorde trangen det også og man valgte derfor i 1889 at gå over til at indsamle penge, så man på den måde kunne yde en daglig, samlet bespisning af børnene.
I 1891 – hvor vinteren åbenbart var særligt streng – begyndte en kreds af byens bedre fruer at tale om at nedsætte en decideret komite, til at forestå dette indsamlingsarbejde. Det viste sig dog, at en gruppe af byens bedre herrer havde fået samme ide, og de kom først ud med initiativet, hvilket fik [[Silkeborg Avis ]] til begejstret at skrive:
”Damerne er dog denne gang blevet distancerede af mændene, hvilket tjener det stærkere køn til stor ære.”
De indsamlede bidrag bestod ikke kun af rede penge: Mange af byens handlende bidrog med de produkter, som deres respektive forretninger forhandlede: brød, kød, grøntsager, ris og gryn, hvidtøl og rosiner …
I de første år foregik bespisningen kl. 4 eftermiddag i et lokale på [[fattiggården]], der dengang lå på [[Markedsgade ]] og det var [[fattiggårdsbestyrer Henriksen ]] og hans hustru, der stod for det praktiske. Der opstod dog hurtigt nogen kritik af dette arrangement, da mange frygtede, at de trængende familier ville undlade at tage imod tilbuddet, fordi de var bange for at få revet i næsen, at de fik mad fra fattiggården.
Problemet løstes nogle få år senere i forbindelse med at [[Borgerskolen ]] skulle have en ny gymanstiksalgymnastiksal. [[Bødker Nielsen]], som både sad i komiteen og i byrådet, havde muligvis overskredet sine beføjelser en smule, men i forbindelse med åbningen af den nye bygning kunne han stolt præsentere et færdigmonteret køkken i nogle ”disponible rum”, som han havde ladet arkitekt [[Anton Rosen ]] indrette. Bespisningen blev derefter flyttet til Borgerskolen og tidspunktet blev rykket til klokken 12, hvor eleverne i forvejen havde en længere spisepause, som var beregnet på, at de kunne gå hjem og spise varm mad til middag.
Madlavningen blev nu varetaget af pedellens hustru, som blot hed ”fru pedel Nielsen” og til at hjælpe sig med servering, oprydning, etc., havde hun en stor gruppe ligeledes anonyme damer, som efter en nøje lagt og udskrevet plan stod for alt det praktiske.
De mandlige komitemedlemmer, som selvfølgelig ydede en vigtig indsats, blev i aviserne beskrevet som sande ”hædersmænd”, mens de mange kvinder, der igennem alle årene stod for det formodentlig relativt krævende fysiske arbejde med madlavning og servering, var fuldstændigt anonyme. Retfærdigvis skal det dog siges, at hvert år ved sæsonens ophør blev disse damer behørigt hædret ved en lille sammenkomst med kaffe- og chokoladebord, som damerne naturligvis selv havde anrettet.
Blandt de mænd (og en enkelt ugift kvinde), der over årene har været med til at præge komiteens virke finder man direktør [[Laurs Jørgensen]], kæmner [[C. C. Nielsen]], bødker Nielsen, købmand [[Carl Sørensen]], damaskvæver [[Søren Kristensen]], redaktør [[Lyngby]], redaktør [[Jacob Christensen]], skoleforstander [[Eskild JochumsemJochumsen]], skoleinspektør [[Fr. Larsen]], branddirektør [[M. Grabow ]] og [[Martine Jørgensen]].
Bespisningen fortsatte på denne måde i en lang årrække. Ved indgangen til vintermånederne bragte avisen en opfordring fra komiteen, og alle indkomne bidrag, kontante eller i naturalier blev opregnet i små notitser, som avisen også bragte. Og bidragene kom fra mange kanter, idet både private og erhvervsdrivende, fagforeninger, afholdsloger og mange andre står på listerne med større eller mindre bidrag. I [[Silkeborg Arkiv ]] kan man finde en bog, hvor alle disse notitser omhyggeligt er klæbet ind som dokumentation for indtægterne. Indimellem rakte det dog ikke og man måtte ansøge kommunen om at yde tilskud. Et tilskud, som blev bevilget, men som også steg over årene i takt med at byen voksede.
I jubilæumsåret 1941 var vinteren også streng og samtidig var 2. verdenskrig begyndt sætte sine spor og man havde derfor det største antal børn på kost, som man nogensinde havde haft. De foregående år var ca 200 børn tilknyttet bespisningen, men dette år drejede det sig om 313. Børnene skulle selv medbringe brødmærker, mens der blev søgt tilskud til ekstra rationeringsmærker til fx smør, sukker og gryn.
