Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Jacob Christensen

497 bytes fjernet, 11. feb 2020, 15:32
Jacob Christensen, 21/8 1873 – 3/12 1924, redaktør, byrådsmedlem, folketingsmedlem.
Carl Christian Nielsen, 1838 – 1915, boghandler, kæmner, telegrafbestyrerJacob Christensen blev født i Kvorning som søn af landarbejder J. Christensen.
C. C. Nielsen blev født Efter sin konfirmation kom han i Ålborglære som typograf på Vestjyllands Socialdemokrat, men tilbragte sin barndom og første ungdom han rykkede i Løgstør1898 videre til journalistikken. Han arbejdede som fuldmægtig på forskellige postkontorer og kom Christensen var også i 1861 en kort periode redaktør for V. S. inden han i 1900 kom til Silkeborg, hvor han bistod borgmester og blev redaktør af [[Johan Henrik BindesbøllSilkeborg Socialdemokrat]], der blandt meget andet også som samme år var postmester og telegrafbestyrerstartet som en lokal aflægger af Aarhus Socialdemokrat.
Muligheden for fast ansættelse i postvæsenet var ikke god, hvis man ikke var officer, så i 1866 nedsatte C. C. Nielsen sig som boghandler og forhandler I 1903 blev Jacob Christensen medlem af 'stempelpapir for Silkeborg og Omegn' i en ejendom på Torvet og byrådet samtidig med, at han overtog han bestyrelsen af den private telegrafliniepladsen som socialdemokratisk folketingskandidat eften sin svigerfar, som væver [[Michael DrewsenM. A. Madsen]] flere år tidligere , som havde taget initiativ tilværet opstillet både 1898 og 1901 – dog uden at blive valgt.Ved sin ansættelse hos Bindesbøll Det lykkedes heller ikke for Christensen i '61 havde han aflagt 'telegrafed' og det må formodes, at han allerede fra det tidspunkt virkede som bestyrer1903.
Staten overtog telegrafen 1. april 1871 og allerede i august 1870 ansøgte C. C. Nielsen om stillingen som statstelegrafbestyrer, idet I 1906 vandt han bl.a. anførte at 'min Bolig afgiver et fortrinligt og rummeligt Lokale til Station, heldigt beliggende på valget med 28 stemmer foran venstremanden [[TorvetByriel Jensen]] midt , som havde været Silkeborgs repræsentant i Byenfolketinget siden 1895. Ved valget i 1910 opnåede han ikke valg, men blev genvalgt 1913 og jeg har sikret mig fornøden Hjælp sad derefter i folketinget til Tjenestens Besørgelse ved en Dame, der er sprogkyndig, skriver en smuk Haandskrift og er velindøvet i Telegraferingensin død.'
Han fik stillingen og beholdt den Hans landspolitiske arbejde førte lokale resultater med sig, blandt andet oprettelsen af flere togforbindelser til sin dødSilkeborg, men han fremhæves især for sit virke som Socialdemokratiets ordfører i beskatnings- og landbrugsspørgsmål og samtiden så ham som en kommende landbrugsminister.
Det var dog Samtidig med folketingsarbejdet fortsatte Jacob Christensen som kæmnermedlem af byrådet, C. C. Nielsen havde sit væsentligste virke. Kæmneren stod for byens finanser hvor han – sammen med alt, hvad det medførte af regnskab, bogholderi, ind[[Carl Sørensen]] - og udbetalinger, kontakt med andre kommuners kæmnere og meget andet. Som et eksempel på arbejdets mangeartethed kan det nævnes, at han havde været en drivende kraft i 1896 forestod uddelingen opførelsen af svinehoveder, ryg- og halsben, som [[Koopmanns SvineslagteriDe Gamles Hjem]] på [[Sanatorievej]] havde skænket, til 130 fattige familier. Med andre ord: Kæmneren Dette hjem var byens administrationifølge Silkeborg Socialdemokrat en mønsterinstitution, som blev besøgt og beundret fra alle dele af landet.
Nielsen blev ansat som kæmner i 1876 og de første år Han var han alene om det hele; i 1895 bevilgede byrådet ham dog 400 kr. årligt til 'forøgelse derudover formand for den jyske huskreditforening, medlem af kontorhold'den kommunale skattelovskommission, medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen, medlem af overskyldsrådet, formand for forretningsudvalget for [[Kjellerup-Silkeborgbanen]], medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse og bestyrelsen for [[Silkeborg bad]].
I 1902 ansøgte forbindelse med hans død skrev flere aviser, at han byrådet om 1000 krhavde arbejdedet for hårdt og budt sig selv for meget; blandt andet de hyppige rejser mellem København og Silkeborg i en tid, hvor det var så som så med komforten. til ansættelse Allerede i marts 1923 blev han ramt af en fuldmægtig hjerneblødning mens han passede sit arbejde i folketinget og byrådet bevilgede det under forudsætning af, at han ansatte måtte igennem en 'kompetent person, længere rekonvalecensperiode. Da der kunne træde i hans sted november 1924 var blevet stillet et mistillidsvotum til socialminister Borgbjerg, følte Christensen sig rask nok til at rejse til København for eksempel i forbindelse med sygdomat give sin støtte.' Valget faldt Imidlertid fik han et ildebefindende mens han drak formiddagskaffe med sin kone Frederikke Joachimsen – senere gift Hedegaard – og det må have været et godt valgmissionshotel i Løngangsstræde, for da Nielsen gik af som kæmner hvor de boede, når de var i 1911 København. Han blev hun udnævnt til kommunebogholder indlagt på Rigshospitalet og blev senere byrådssekretærdøde kort efter af en hjerneblødning.
Stillingen Jacob Christensen efterlod sig sin hustru, der helt i tidens ånd kun omtales som kæmner var ikke særligt vellønnet det store arbejdsområde taget i betragtning 'Fru Christensen' og C.C. Nielsen ansøgte også flere gange om lønforhøjelse med begrundelse i det forøgede arbejdspres. I 1887 f.eks. fik han bevilget en forhøjelse på 1oo kr. årligt, da byens fattigsager blev lagt ind under kæmnerkontoretto børn: Kirsten, der var damefrisør i forbindelse med sit 25-årsjubilæum fik han 200 kr. Silkeborg og i 1904 fik han ligeledes enRobert, efter at han til byrådet havde indsendt et andragende på egne vegne om alderdomsunderstøttelse for - på en lidt spøgefuld måde - at gøre opmærksom på, at han nok syntes at hans alder og anciennitet kunne berettige detder var journalist ved den socialdemokratiske presse.
Foruden Jacob Christensen beskrives som en 'oprindelig' socialdemokrat, som på det nærmeste var født ind i sagen og for hvem loyaliteten, idealismen og resultaterne talte mere end selve kampen. I sin nekrolog citerer Silkeborg Venstreblad Jacob Christensen for, at være kæmner han stillede sig lidt tvivlende overfor loyaliteten hos de mange nye vælgere, som socialdemokratiet efterhånden fik, og statstelegrafbestyrerhan udtalte, at hans glæde ved arbejdet var C. C. Nielsen ved at forsvinde, fordi 'selvviskheden var ved at tage overhånd også i mange år revisor for arbejderkredse.'[[Silkeborg Spare- Avis]] og Laanekasse.redaktør [[Sophus Sørensen]], med hvem Jacob Christensen ofte havde krydset klinger - både som redaktør og som politiker – fremhævede især hans ærlighed og at man altid kunne regne med, at han holdt sit ord: en aftale indgået – også med en politisk modstander - den stod ved magt. Og avisens nekrolog slutter:
C'. C. Nielsens beskrives som en embedsmand af den gamle type: tilknappet og reserveret og 'en af de stille i samfundet'. Men samtidig anføres detVi, at det kun var et ydre skin og at han i virkeligheden var både venlig og imødekommende og at han havde et indgående kendskab der hører til byens befolkning – ikke mindst til demJac. Christensens politiske Modstandere, der sad lidt hårdt i detsænker Kaarden ved hans Baare. Sikkert er Vi bliver aldrig enig med Socialdemokratiet, hverken om Maal eller Midler; men det forhindrer os ikke i hvert fald at han i mange år var en af de drivende kræfter i den første udgave af [[børnebespisningen]] og i initiativet bedømme Socialdemokratiets Mænd retfærdigt. Jac. Christensen hørte til at sikre byens befolkning gratis sygeplejedets bedste.'
Også den ældste del af borgerne havde han i tankerne, hvilket blandt andet kom til udtryk i forbindelse med hans 25-årsjubilæum som kæmner. I den forbindelse havde han inviteret de cirka 200, der modtog alderdomsunderstøttelse til festmiddag. Han selv havde sin kone og en af de ældre damer til bords. De, der var for svage til at møde op, kunne få maden bragt hjem.==Kilder==
Om privatmanden Carl Christian ved vi meget lidt. Han blev i 1865 gift med Edle Hansine Augusta Johansen (1835 - 1924) som han havde lært at kende, da hun var tjenestepige hos borgmester Bindesbøll og der er ikke noget, der tyder på at de fik børn. Til gengæld nåede de at fejre guldbryllup ganske kort tid før han døde. Fra 1890 ejede C.C. Nielsen og hans kone [[Estrupsgade]] 10, som var et dobbelthus og både rummede deres hjem og kæmnerkontoret, som dog flyttede til en kommunalt ejet bygning, da Nielsen i 1911 fik bevilget sin afsked. ==Kilder==Silkeborg Socialdemokrat
Silkeborg Avis
Silkeborg SocialdemokratVenstreblad
Otto Bisgaard: Civiletaterne i Silkeborg 1850 - 1900 (historisk-samfund-aarhus.dk)Arkiv
843
redigeringer