Forskel mellem siderne "Bødker Nielsen" og "Peter Jessen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | Peter Jessen, 11/2 1886 – 28/10 1938, manufakturhandler. | |
| − | + | ==Baggrund== | |
| − | + | Peter Jessen voksede op i Grønbæk præstegård, hvor hans far var præst. Han var opkaldt efter sin farfar, der også havde været præst og provst i Grønbæk, og Peter blev derfor kaldt ”Den Bette Provst”. | |
| − | + | Han fik hjemmeundervisning og begavelsen fejlede da heller ikke noget, men da han var ordblind - hvilket man dengang ikke vidste at stille noget op med – var det oplagt, at han ikke skulle studere og han blev derfor sat i manufakturhandlerlære hos købmand Peter Koch i Randers ligeså snart, han var blevet konfirmeret. | |
| − | + | Læretiden bekom ikke Peter vel: han led af hjemve og var ikke rigtigt med i det, der foregik. En vældig opsang fra Peter Koch, der åbenbart så muligheder i den unge Peter, lavede om på det forhold og Peter Jessen ”vågnede op og tog sig sammen”. | |
| − | + | Efter endt uddannelse blev Peter Jessen ekspedient i en stor manufakturforretning – Dalgaards – i Herning og her mødte han sin kommende hustru, Inger Edinger Jensen, som var datter af en bankdirektør i byen. | |
| + | ==Kontantforretning== | ||
| + | I starten af marts 1910 kunne Silkeborgs borgere i stort opsatte annoncer i byens aviser læse, at der i slutningen af måneden ville åbne en manufakturhandel på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Tværgade]] i det såkaldte ”[[Tårnhuset]]”. Det, der adskilte denne forretning fra de mange andre manufakturhandlere i byen, var, at den udelukkende ville sælge mod kontant betaling, idet Peter Jessen i annoncerne redegjorde for, hvor fordyrende for alle parter kredit i virkeligheden var. | ||
| − | + | Peter Jessen var på det tidspunkt 24 år, stadig ugift og med siger og skriver 250 kr. på bankkontoen syntes det som noget af et sats. Gaver og lån fra familien bragte dog det samlede beløb op på 3750 kr. og forretningen viste sig også fra start at være en succes. En af grundene til denne succes har givetvis været, at Peter Jessen var den første i Silkeborg til at sælge færdigsyet tøj. | |
| − | + | Forretningen fortsatte med at vokse og Peter Jessen måtte løbende udvide – både butiksareal og produktionsvirksomhed – således at han ved sit 25-årsjubilæum i 1935 var indehaver af forretningen, en konfektionsfabrik, en buntmagervirksomhed og en kjoleindustri. | |
| + | ==Hovedgården== | ||
| + | Forretningen nåede allerede det første år en omsætning på over 100.000 kr. og da Peter og Inger i mellemtiden var blevet gift, lejede Peter Jessen i december 1910 den halvdel del af [[Hovedgården]], der ligger nærmest åen for 650 kr i årlig leje. Året efter købte han alle Hovedgårdens 10.000 kvadratmeter for 32.500 kr. og gården blev også hjem for hans forældre og hans bror, Johannes, der havde nedsat sig som sagfører i Silkeborg. | ||
| − | + | De bevarede regnskaber for selve butikken ”Peter Jessen” dokumenterer da også en sund og veldrevet forretning, men de dokumenterer ligeledes, at Peter Jessen og fru Inger levede ”godt”: | |
| + | privatforbruget angives til ca. 36.000 kr (forretningens samlede lønudgifter var til sammenligning ca. 84.000 kr) hvortil kommer udgifter til bil, båd, sommerhus i Juelsminde og vedligeholdelse af Hovedgården. I en artikel om familien Jessen på Hovedgården fortæller nevøen, Peter Neergaard Jessen, at familien altid havde tre tjenestepiger og en chauffør, der også passede haven og familiens to rideheste. | ||
| − | + | Peter Jessen var da også i mange år Silkeborgs største skatteyder, og det i en sådan grad, at han i 1919 truede med at flytte til [[Alderslyst]] af skattemæssige årsager, da han var uenig i den ansættelse ligningskommissionen i Silkeborg havde foretaget. Han blev dog boende på Hovedgården hele sit liv. | |
| + | ==Kristen og rejselysten== | ||
| + | Både Peter og Inger Jessen var meget kristne og Peter var i mange år medlem af KFUMs og Sankt Lukas Stiftelses bestyrelse ligesom han var aktiv i Foreningen for Kristelige Manufakturlærlinge og Den Kristelige Manufakturhandlerforening. | ||
| − | + | Men også i det nære kom det kristelige sindelag til udtryk: | |
| − | + | I den meget omfattende samling af korrespondance til familien Jessen, som befinder sig på Silkeborg arkiv, er et langt brev fra en tidligere ansat, der takker for al den støtte, han havde modtaget fra familien under en større livskrise. Det fremgår ikke præcis, hvad denne krise skyldtes, men det tyder på, at den både har været religiøs og ”praktisk” - han antyder selv, at man kunne have haft anledning til at drage hans hæderlighed i tvivl. Familien Jessen havde dog stolet fuldt og fast på ham og han havde boet hos familien, da han havde det værst. Da han skrev brevet, var han blevet ansat i en ny virksomhed i en ny by og der var ingen grænser for de lovord, han havde at sige om sin tidligere arbejdsgiver. | |
| − | + | Kort efter deres sølvbryllup i 1935 blev Inger Jessen ramt af kræft og døde i 1938. Peter Jessen, der længe havde lidt af dårligt hjerte – sikkert blandt andet fremkaldt af for meget arbejde – døde af et hjerteanfald kun to måneder senere, 52 år gammel. | |
==Kilder== | ==Kilder== | ||
| − | Silkeborg | + | Peter Neergaard Jessen: Silkeborg Hovedgård og Jessen-slægten. Østjysk Hjemstavn 1997 |
| − | Silkeborg | + | Silkeborg Avis |
| − | Silkeborg | + | Silkeborg Socialdemokrat |
| − | + | Silkeborg Venstreblad | |
| − | Silkeborg | + | Silkeborg arkiv |
Versionen fra 9. mar 2020, 16:46
Peter Jessen, 11/2 1886 – 28/10 1938, manufakturhandler.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Peter Jessen voksede op i Grønbæk præstegård, hvor hans far var præst. Han var opkaldt efter sin farfar, der også havde været præst og provst i Grønbæk, og Peter blev derfor kaldt ”Den Bette Provst”.
Han fik hjemmeundervisning og begavelsen fejlede da heller ikke noget, men da han var ordblind - hvilket man dengang ikke vidste at stille noget op med – var det oplagt, at han ikke skulle studere og han blev derfor sat i manufakturhandlerlære hos købmand Peter Koch i Randers ligeså snart, han var blevet konfirmeret.
Læretiden bekom ikke Peter vel: han led af hjemve og var ikke rigtigt med i det, der foregik. En vældig opsang fra Peter Koch, der åbenbart så muligheder i den unge Peter, lavede om på det forhold og Peter Jessen ”vågnede op og tog sig sammen”.
Efter endt uddannelse blev Peter Jessen ekspedient i en stor manufakturforretning – Dalgaards – i Herning og her mødte han sin kommende hustru, Inger Edinger Jensen, som var datter af en bankdirektør i byen.
Kontantforretning
I starten af marts 1910 kunne Silkeborgs borgere i stort opsatte annoncer i byens aviser læse, at der i slutningen af måneden ville åbne en manufakturhandel på hjørnet af Vestergade og Tværgade i det såkaldte ”Tårnhuset”. Det, der adskilte denne forretning fra de mange andre manufakturhandlere i byen, var, at den udelukkende ville sælge mod kontant betaling, idet Peter Jessen i annoncerne redegjorde for, hvor fordyrende for alle parter kredit i virkeligheden var.
Peter Jessen var på det tidspunkt 24 år, stadig ugift og med siger og skriver 250 kr. på bankkontoen syntes det som noget af et sats. Gaver og lån fra familien bragte dog det samlede beløb op på 3750 kr. og forretningen viste sig også fra start at være en succes. En af grundene til denne succes har givetvis været, at Peter Jessen var den første i Silkeborg til at sælge færdigsyet tøj.
Forretningen fortsatte med at vokse og Peter Jessen måtte løbende udvide – både butiksareal og produktionsvirksomhed – således at han ved sit 25-årsjubilæum i 1935 var indehaver af forretningen, en konfektionsfabrik, en buntmagervirksomhed og en kjoleindustri.
Hovedgården
Forretningen nåede allerede det første år en omsætning på over 100.000 kr. og da Peter og Inger i mellemtiden var blevet gift, lejede Peter Jessen i december 1910 den halvdel del af Hovedgården, der ligger nærmest åen for 650 kr i årlig leje. Året efter købte han alle Hovedgårdens 10.000 kvadratmeter for 32.500 kr. og gården blev også hjem for hans forældre og hans bror, Johannes, der havde nedsat sig som sagfører i Silkeborg.
De bevarede regnskaber for selve butikken ”Peter Jessen” dokumenterer da også en sund og veldrevet forretning, men de dokumenterer ligeledes, at Peter Jessen og fru Inger levede ”godt”: privatforbruget angives til ca. 36.000 kr (forretningens samlede lønudgifter var til sammenligning ca. 84.000 kr) hvortil kommer udgifter til bil, båd, sommerhus i Juelsminde og vedligeholdelse af Hovedgården. I en artikel om familien Jessen på Hovedgården fortæller nevøen, Peter Neergaard Jessen, at familien altid havde tre tjenestepiger og en chauffør, der også passede haven og familiens to rideheste.
Peter Jessen var da også i mange år Silkeborgs største skatteyder, og det i en sådan grad, at han i 1919 truede med at flytte til Alderslyst af skattemæssige årsager, da han var uenig i den ansættelse ligningskommissionen i Silkeborg havde foretaget. Han blev dog boende på Hovedgården hele sit liv.
Kristen og rejselysten
Både Peter og Inger Jessen var meget kristne og Peter var i mange år medlem af KFUMs og Sankt Lukas Stiftelses bestyrelse ligesom han var aktiv i Foreningen for Kristelige Manufakturlærlinge og Den Kristelige Manufakturhandlerforening.
Men også i det nære kom det kristelige sindelag til udtryk:
I den meget omfattende samling af korrespondance til familien Jessen, som befinder sig på Silkeborg arkiv, er et langt brev fra en tidligere ansat, der takker for al den støtte, han havde modtaget fra familien under en større livskrise. Det fremgår ikke præcis, hvad denne krise skyldtes, men det tyder på, at den både har været religiøs og ”praktisk” - han antyder selv, at man kunne have haft anledning til at drage hans hæderlighed i tvivl. Familien Jessen havde dog stolet fuldt og fast på ham og han havde boet hos familien, da han havde det værst. Da han skrev brevet, var han blevet ansat i en ny virksomhed i en ny by og der var ingen grænser for de lovord, han havde at sige om sin tidligere arbejdsgiver.
Kort efter deres sølvbryllup i 1935 blev Inger Jessen ramt af kræft og døde i 1938. Peter Jessen, der længe havde lidt af dårligt hjerte – sikkert blandt andet fremkaldt af for meget arbejde – døde af et hjerteanfald kun to måneder senere, 52 år gammel.
Kilder
Peter Neergaard Jessen: Silkeborg Hovedgård og Jessen-slægten. Østjysk Hjemstavn 1997
Silkeborg Avis
Silkeborg Socialdemokrat
Silkeborg Venstreblad
Silkeborg arkiv
