Forskel mellem siderne "Jacob Christensen" og "Bødker Nielsen"

Fra WikiSilkeborg
(Forskel mellem sider)
Skift til: Navigation, Søgning
m
 
 
Linje 1: Linje 1:
Jacob Christensen, 21/8 1873 3/12 1924, redaktør, byrådsmedlem, folketingsmedlem.
+
Christian Georg Nielsen, 19/5 1849 24/5 1923. Bødker, byrådsmedlem.
 +
[[Billede:IMG_2033.JPG|thumb|270px|Bødker Christian Georg Nielsen, udateret]]
 +
Chr. Nielsen – eller Bødker Nielsen, som han konsekvent omtales i aviserne – var et ægte barn af Silkeborgs pionertid. Hans far – Johan Hendrik Nielsen - var papirarbejder men blev senere nattevægter, familien på 8 boede i [[Østre Længe]] og han har gået i skole hos Silkeborgs første lærer, [[Børge Møller]].
  
Jacob Christensen blev født i Kvorning som søn af landarbejder J. Christensen.
+
Som 16-årig var han udlært bødkersvend og blev - meget usædvanligt for tiden - boende hjemme i nogle år, men senest i 1876 blev han gift med Christine Nielsen og fik sit første barn. Han blev far til 7 børn i alt.
  
Efter sin konfirmation kom han i lære som typograf på Vestjyllands Socialdemokrat, men han rykkede i 1898 videre til journalistikken. Christensen var også i en kort periode redaktør for V. S. inden han i 1900 kom til Silkeborg og blev redaktør af [[Silkeborg Socialdemokrat]], som samme år var startet som en lokal aflægger af Aarhus Socialdemokrat.
+
Han startede sin egen bødkerforretning under meget små vilkår, men det lykkedes ham at drive forretningen frem til en større virksomhed og i følge avisernes nekrologer, var han en ganske velstillet mand. I hvert fald købte han i 1893 ejendommen på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Nygade]] for 15.000 kr.
  
I 1903 blev Jacob Christensen medlem af byrådet samtidig med, at han overtog pladsen som socialdemokratisk folketingskandidat eften sin svigerfar, væver [[M. A. Madsen]], som havde været opstillet både  1898 og  1901 – dog uden at blive valgt. Det lykkedes heller ikke for Christensen i 1903.
+
Om privatpersonen Chr. Nielsen ved vi ikke alverden; om Bødker Nielsen lidt mere.
  
I 1906 vandt han valget med 28 stemmer foran venstremanden [[Byriel Jensen]], som havde været Silkeborgs repræsentant i folketinget siden 1895. Ved valget i 1910 opnåede han ikke valg, men blev genvalgt  1913 og sad derefter i folketinget til sin død.
+
Han var i 1891 med til at stifte [[Demokratisk Forening]], han var et særdelses aktivt medlem af [[Silkeborg Håndværkerforening]], han sad i bestyrelsen for [[Arbejdernes Fællesbageri]] og bestyrelsen for Hjælpekassen. Hans hjertesager var dog [[børnebespisningen]] og skolebørnenes og de ældres forhold.
  
Hans landspolitiske arbejde førte lokale resultater med sig, blandt andet oprettelsen af flere togforbindelser til Silkeborg, men han fremhæves især for sit virke som Socialdemokratiets ordfører i beskatnings- og landbrugsspørgsmål og samtiden så ham som en kommende landbrugsminister.
+
Ved Bødker Nielsens død havde Silkeborg 3 aviser med hver sit politiske tilhørsforhold, nemlig [[Silkeborg Avis]], som var talerør for det traditionelle Venstre, [[Silkeborg Venstreblad]], som støttede det nye, Radikale Venstre og [[Silkeborg Socialdemokrat]]. Nielsen var socialdemokrat og de beskrivelser af ham, som man kan finde i de 3 avisers nekrologer varierer noget. Socialdemokraten fremhæver naturligvis hans ”djærve natur og trofaste, retlinede karakter”, hvorimod Silkeborg Venstreblad omtaler hans ”joviale, buldrende og til tiden noget frastødende væsen”.
  
Samtidig med folketingsarbejdet fortsatte Jacob Christensen som medlem af byrådet, hvor han – sammen med [[Carl Sørensen]] - havde været en drivende kraft i opførelsen af [[De Gamles Hjem]] på [[Sanatorievej]]. Dette hjem var ifølge Silkeborg Socialdemokrat en mønsterinstitution, som blev besøgt og beundret fra alle dele af landet.
+
Aviserne er dog enige om, at han sagde sin mening og stod ved den og det i en grad, så han tidligt fik tilnavnet ”Slagværket” - et navn, som han angiveligt glad tog til sig. Stille er det i hvert fald ikke altid gået for sig.
  
Han var derudover formand for den jyske huskreditforening, medlem af den kommunale skattelovskommission, medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen, medlem af overskyldsrådet, formand for forretningsudvalget for [[Kjellerup-Silkeborgbanen]], medlem af forretningsudvalget for Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse og bestyrelsen for [[Silkeborg Badesanatorium]].
+
Da han i 1894 deltog i venstremanden  [[Byriel Jensen]]s opstillingsmøde gjorde han sig i følge Skanderborg Avis ud til bens i en sådan grad, at selv hans politisk ligesindede forsøgte at tysse på ham. Avisen sluttede sin artikel om mødet med følgende ord: ”Guderne fri os for nogensinde at få sådan en fremtoning oftere at se på vælgermøderne.” En anden avis beskriver han modsat som ”Det gode humørs repræsentant for den yderste fløj.
  
I forbindelse med hans død skrev flere aviser, at han havde arbejdedet for hårdt og budt sig selv for meget; blandt andet de hyppige rejser mellem København og Silkeborg i en tid, hvor det var så som så med komforten. Allerede i marts 1923 blev han ramt af en hjerneblødning mens han passede sit arbejde i folketinget og han måtte igennem en længere rekonvalecensperiode. Da der i november 1924 var blevet stillet et mistillidsvotum til socialminister Borgbjerg, følte Christensen sig rask nok til at rejse til København for at give sin støtte. Imidlertid fik han et ildebefindende mens han drak formiddagskaffe med sin kone på det missionshotel i Løngangsstræde, hvor de boede, når de var i København. Han blev indlagt på Rigshospitalet og døde kort efter af en hjerneblødning.
+
Da han i 1896 blev valgt til Silkeborg byråd sammen med 4 andre socialdemokrater, lykønskede Silkeborg Avis alle de valgte på nær Bødker Nielsen. Tværtimod beklagede avisen valget af ham, da  den frygtede at han ville spilde byrådets tid med tom, ideologisk bragesnak.
  
Jacob Christensen efterlod sig sin hustru, Jenny, der som nævnt var datter af væver [[Mads Anton Madsen]] og to børn: Kirsten, der var damefrisør i Silkeborg og Robert, der var journalist ved den socialdemokratiske presse.
+
Silkeborg Avis bragte den gang lange, udførlige referater fra byrådets møder og intet tyder på, at avisen fik ret i sin påstand, idet de indlæg fra Bødker Nielsen, som blev refereret, alle viser en mand, der loyalt og aktivt deltog i forvaltningen af byen og dens forskellige væsner. Han sad i byrådet i 13 år.
  
Jacob Christensen beskrives som en 'oprindelig' socialdemokrat, som på det nærmeste var født ind i sagen og for hvem loyaliteten, idealismen og resultaterne talte mere end selve kampen. I sin nekrolog citerer Silkeborg Venstreblad Jacob Christensen for, at han stillede sig lidt tvivlende overfor loyaliteten hos de mange nye vælgere, som socialdemokratiet efterhånden fik, og han udtalte, at hans glæde ved arbejdet var ved at forsvinde, fordi 'selvviskheden var ved at tage overhånd også i arbejderkredse.'
+
Da han døde i 1923, efter at det i nogen tid var gået tilbage med hans helbred, var alle byens aviser – deres politiske uenigheder til trods – enige om, at Bødker Nielsen havde været Silkeborg en god og ”bypatriotisk” mand, hvis ”brede, selvsikre skikkelse ville blive savnet ikke mindst på valgdagene.
[[Silkeborg Avis]] og redaktør [[Sophus Sørensen]], med hvem Jacob Christensen ofte havde krydset klinger - både som redaktør og som politiker – fremhævede især hans ærlighed og at man altid kunne regne med, at han holdt sit ord: en aftale indgået også med en politisk modstander - den stod ved magt. Og avisens nekrolog slutter:
+
  
 +
==Kilder==
  
'...Vi, der hører til Jac. Christensens politiske Modstandere, sænker Kaarden ved hans Baare. Vi bliver aldrig enig med Socialdemokratiet, hverken om Maal eller Midler; men det forhindrer os ikke i at bedømme Socialdemokratiets Mænd retfærdigt. Jac. Christensen hørte til dets bedste.'
+
Silkeborg Avis/Midtjysk Folketidende
  
==Kilder==
+
Silkeborg Venstreblad
  
Silkeborg Socialdemokrat
+
Silkeborg Socialdemokraten
  
Silkeborg Avis
+
Skanderborg Avis
 
+
Silkeborg Venstreblad
+
  
 
Silkeborg Arkiv
 
Silkeborg Arkiv

Versionen fra 8. mar 2020, 16:26

Christian Georg Nielsen, 19/5 1849 – 24/5 1923. Bødker, byrådsmedlem.

Fil:IMG 2033.JPG
Bødker Christian Georg Nielsen, udateret

Chr. Nielsen – eller Bødker Nielsen, som han konsekvent omtales i aviserne – var et ægte barn af Silkeborgs pionertid. Hans far – Johan Hendrik Nielsen - var papirarbejder men blev senere nattevægter, familien på 8 boede i Østre Længe og han har gået i skole hos Silkeborgs første lærer, Børge Møller.

Som 16-årig var han udlært bødkersvend og blev - meget usædvanligt for tiden - boende hjemme i nogle år, men senest i 1876 blev han gift med Christine Nielsen og fik sit første barn. Han blev far til 7 børn i alt.

Han startede sin egen bødkerforretning under meget små vilkår, men det lykkedes ham at drive forretningen frem til en større virksomhed og i følge avisernes nekrologer, var han en ganske velstillet mand. I hvert fald købte han i 1893 ejendommen på hjørnet af Søndergade og Nygade for 15.000 kr.

Om privatpersonen Chr. Nielsen ved vi ikke alverden; om Bødker Nielsen lidt mere.

Han var i 1891 med til at stifte Demokratisk Forening, han var et særdelses aktivt medlem af Silkeborg Håndværkerforening, han sad i bestyrelsen for Arbejdernes Fællesbageri og bestyrelsen for Hjælpekassen. Hans hjertesager var dog børnebespisningen og skolebørnenes og de ældres forhold.

Ved Bødker Nielsens død havde Silkeborg 3 aviser med hver sit politiske tilhørsforhold, nemlig Silkeborg Avis, som var talerør for det traditionelle Venstre, Silkeborg Venstreblad, som støttede det nye, Radikale Venstre og Silkeborg Socialdemokrat. Nielsen var socialdemokrat og de beskrivelser af ham, som man kan finde i de 3 avisers nekrologer varierer noget. Socialdemokraten fremhæver naturligvis hans ”djærve natur og trofaste, retlinede karakter”, hvorimod Silkeborg Venstreblad omtaler hans ”joviale, buldrende og til tiden noget frastødende væsen”.

Aviserne er dog enige om, at han sagde sin mening og stod ved den og det i en grad, så han tidligt fik tilnavnet ”Slagværket” - et navn, som han angiveligt glad tog til sig. Stille er det i hvert fald ikke altid gået for sig.

Da han i 1894 deltog i venstremanden Byriel Jensens opstillingsmøde gjorde han sig i følge Skanderborg Avis ud til bens i en sådan grad, at selv hans politisk ligesindede forsøgte at tysse på ham. Avisen sluttede sin artikel om mødet med følgende ord: ”Guderne fri os for nogensinde at få sådan en fremtoning oftere at se på vælgermøderne.” En anden avis beskriver han modsat som ”Det gode humørs repræsentant for den yderste fløj.”

Da han i 1896 blev valgt til Silkeborg byråd sammen med 4 andre socialdemokrater, lykønskede Silkeborg Avis alle de valgte på nær Bødker Nielsen. Tværtimod beklagede avisen valget af ham, da den frygtede at han ville spilde byrådets tid med tom, ideologisk bragesnak.

Silkeborg Avis bragte den gang lange, udførlige referater fra byrådets møder og intet tyder på, at avisen fik ret i sin påstand, idet de indlæg fra Bødker Nielsen, som blev refereret, alle viser en mand, der loyalt og aktivt deltog i forvaltningen af byen og dens forskellige væsner. Han sad i byrådet i 13 år.

Da han døde i 1923, efter at det i nogen tid var gået tilbage med hans helbred, var alle byens aviser – deres politiske uenigheder til trods – enige om, at Bødker Nielsen havde været Silkeborg en god og ”bypatriotisk” mand, hvis ”brede, selvsikre skikkelse ville blive savnet – ikke mindst på valgdagene.”

Kilder

Silkeborg Avis/Midtjysk Folketidende

Silkeborg Venstreblad

Silkeborg Socialdemokraten

Skanderborg Avis

Silkeborg Arkiv