Anton Rosen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 6. okt 2008, 08:33 af Wikiadmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Anton Rosen (1859-1928) blev født i Horsens og blev ligesom faren udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole og afsluttede i 1882 sin uddannelse på Det kgl. Danske Kunstakademi som arkitekt.

Begyndelsen

Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”Silkeborg Vandkuranstalt”.

Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”Dania”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 27 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.

Tredje afsnit

Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter af kløvede marksten.

Diverse

Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til Silkeborg By- og Amtssygehus, Th. Langs Skoler og til sommerhuset ”Egedal”.

Slutningen

Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til byvåben. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om Silkeborg Slot, der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og Borgerskolen, men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på Vestergade 9A. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.

Værkfortegnelse

Anton Rosen og Silkeborg – en værkfortegnelse:


1884: Ligkapel // Vestergade 100, ”Vestre Kirkegård”. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).


1884: Silkeborg Afholdshotel // Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).


1884: Udvidelse af kommunal skolebygning // Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).


1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt // Gjessøvej 40.


1886: Højere Pigeskole /Th. Langs Skoler, hovedbygning // Hostrupsgade 40, Skoletorvet.


1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde // Drewsensvej 8. (Nedrevet 1964).


1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler // Estrupsgade 1.


1895: Butiks- og beboelsesejendom // Søndergade 8.


1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. Sal // Vestergade 1. (Siden ombygget).


1896: Butiks- og beboelsesejendom // Vestergade 2A. (Stueetagen stærkt ændret).


1896: Håndværkerforeningen // Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945, siden nedrevet).


1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen // Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1941).


1897: Kneippkuranstalten/Kuranstalten Midtjylland // Sejsvej. (Nedrevet 1933)


1898: Butiks- og beboelsesejendom/Ørneapoteket (pt.) // Vestergade 9A.


1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk // Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).


1900: Silkeborg Købstads byvåben. Indregistreret 1938.


1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/ ”Den hvide bygning” // Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).


1900: Kødkontrolstation // Fredensgade 17. (Nedrevet 1974)


1901: Butiks- og beboelsesejendom/ ”Henryhus” // Søndergade 34.


1901: Port- og hegnsstolper/Silkeborg Papirfabrik // Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).


1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/ Silkeborg Papirfabrik // Langebro. (Nedrevet 1934)


1902: Silkeborg By- og Amtssygehus // Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og

ligkapel eksisterer).


1902: Butiks- og beboelsesejendom // Christian 8. Vej 18.


1902: Vandtårn/C. Commichaus Fabriker // Amaliegade 49. (Fredet 1986).


1902: Portal og veranda/Restaurant Sommerlyst // Vestergade 89. (Nedrevet 1982).


1902: Borgerskolen // Markedsgade 3 - Bindslevs Plads.


1903: Skorsten /Silkeborg Papirfabrik // Smedebakken.


1903: Maskinmesterbolig/ Silkeborg Papirfabrik // Langebro. (Nedrevet 1934)


1906: Sommerhus // Kalsholtvej 2, Svejbæk.


1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler // Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.


1908: Borgerskolen // Markedsgade 3 -Bindslevs Plads. (Bygningen forlænget med 5 fag i sydlig retning).


1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler // Hostrupsgade 41.


1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler // Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.


1915: Opsynsmandsbolig/Statsskoven // Frederiksberggade 82.


1919: Sommerhus/ ”Egedal” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.


1920: Villa/Turistbureau (pt.) // Åhavevej 2A.


1925: Talerstol af træplanker // Himmelbjerget.


1926: Ud- og indvendig ombygning /Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank // Torvet 2B. (Senere ændret).


1927: Bådehus/”Egedal” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.