Forskel mellem versioner af "Anton Rosen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg)
(Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg)
Linje 71: Linje 71:
  
 
*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
 
*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
*1896-: [[Silkeborgs Byvåben]]
+
*1896-: [[Silkeborgs byvåben]]
 
*1902:  Inventar til Silkeborg Amtssygehus // [[Falkevej]] 1-3. (Nedtaget/fjernet)
 
*1902:  Inventar til Silkeborg Amtssygehus // [[Falkevej]] 1-3. (Nedtaget/fjernet)
 
*1902:  Inventar til [[Ørne Apotek]] // [[Vestergade]] 9A. (Nedtaget/fjernet)
 
*1902:  Inventar til [[Ørne Apotek]] // [[Vestergade]] 9A. (Nedtaget/fjernet)

Versionen fra 5. jun 2013, 18:59

Anton Rosen, udateret

Anton Rosen (1859-1928) blev født i Horsens og blev ligesom faren udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og dimitterede som arkitekt 1882 fra Kunstakademiets bygningsskole.

Begyndelsen

Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”Silkeborg Vandkuranstalt”.

Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”Dania”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 26 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.

Stil

Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter af kløvede marksten.

Inventar

Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til Silkeborg By- og Amtssygehus, Th. Langs Skoler og til sommerhuset ”Egedal”.

Silkeborgs byvåben

Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til byvåben. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om Silkeborg Slot, der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og Borgerskolen, men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på Vestergade 9A. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.

Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg

Silkeborg Sygehus
'Egedal' sommerbolig i Svejbæk
  • 1920'erne: Ombygning af butiksejendom Vestergade 19 (Senere ombygget).

Andet:

  • 19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).
  • 19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).