Ændringer

Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 27 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.

Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter af kløvede marksten.

Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til [[Silkeborg By- og Amtssygehus]], [[Th. Langs Skoler]] og til sommerhuset [[Egedal|”Egedal”]].

Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.

[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg Centralsygehus]]

*1884: Ligkapel // Vestergade 100, ”Vestre Kirkegård”. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).