Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Anton Rosen

519 bytes tilføjet, 1. maj 2019, 19:55
/* Litteratur om Rosen og Silkeborg */
[[Billede:Anton_Rosen.jpg|thumb|270px|Anton Rosen, udateret]]
'''Anton Sophus Rosen''' (13. september 1859-i Horsens – 2. juli 1928i København) blev født i Horsens og blev ligesom faren faderen udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og afsluttede i 1882 sin uddannelse på Det kgl. Danske Kunstakademi dimitterede som arkitekt1882 fra Kunstakademiets bygningsskole.
== Begyndelsen ==
Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”[[Silkeborg Vandkuranstalt]]”.
Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 27 ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.
== Stil ==
Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter sokler af kløvede marksten.
== Inventar ==
== Silkeborgs byvåben ==
Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Ørne_Apotek|Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.
== Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg ==
[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg Sygehus]]
*1884: Ligkapel // Vestergade 100, ”[[Vestre Kirkegård]]”. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).
*1884: [[Silkeborg Afholdshotel]] // [[Østergade]] 9. (Nedrevet 1976-1977).
*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning // [[Søndergade]]. (Sandsynligvis nedrevet 1943).
*1885: Skovvilla/[[Silkeborg Vandkuranstalt]]/[[Kunstcentret Silkeborg Bad]] // Gjessøvej 40.
*1886: Højere Pigeskole /[[Th. Langs Skoler]], hovedbygning // Hostrupsgade 40, [[Skoletorvet]].
*1887: Børnehjemmet C. [[Knaps Minde]] // Drewsensvej 8. (Nedrevet 1964).
*1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler // Estrupsgade 1.
*1895: Butiks- og beboelsesejendom // Søndergade 8.
*1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. Sal // [[Vestergade]] 1. (Siden ombygget).
*1896: Butiks- og beboelsesejendom // Vestergade 2A. (Stueetagen stærkt ændret).
*1896: [[Håndværkerforeningen]] // [[Torvet]] 1. (Schalburgteret 23.2.1945, siden nedrevet).
*1897: Gymnastiksal og pedelbolig/[[Borgerskolen]] // [[Markedsgade]]-[[Tværgade]]. (Sandsynligvis nedrevet 1941).
[[Billede:Egedal.jpg|thumb|250px|'[[Egedal]]' sommerbolig i Svejbæk]]
*1897: [[Silkeborg Kneippkuranstalt|Kneippkuranstalten]]/Kuranstalten Midtjylland // [[Sejsvej]]. (Nedrevet 1933)
*1898: Butiks- og beboelsesejendom/Murmester [[Chr. Nielsen]]/[[(Ørne Apotek)]] // [[Vestergade]] 9.
*1899: Bestyrerbolig/[[Silkeborg Gasværk]] // Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).
*1900: Silkeborg Købstads byvåben. Indregistreret 1938.
*1900: Kvindeseminarium/[[Th. Langs Skoler]]/ ”Den hvide bygning” // [[Hostrupsgade]] 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).
*1900: [[Kødkontrolstation]] // [[Fredensgade]] 17. (Nedrevet 1974).
*1900: Lysthus til opførelse på [[Karoline Amalies Høj]]. (Ikke realiseret). Antageligt er tegninger i stedet anvendt ved traktørstedet på "[[Knøsen]]".
*1901: Butiks- og beboelsesejendom/ ”[[Henryhus]]” // [[Søndergade]] 34.
*1901: Port- og hegnsstolper/[[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Smedebakken]]. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).
*1901: Restaurering og udsmykning af ”[[Den gamle Bøtte]]”/ Silkeborg Papirfabrik // [[Langebro]]. (Nedrevet 1934)
*1902: [[Silkeborg Sygehus|Silkeborg By- og Amtssygehus]] // [[Falkevej]] 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).
*1902: Butiks- og beboelsesejendom // [[Christian 8.s Vej]] 18.
*1902: Vandtårn/[[Commichau & Co.]] // [[Amaliegade]] 49. (Fredet 1986).
*1902: Indgangsportal og veranda/[[Restaurant Sommerlyst]] // [[Vestergade]] 89. (Nedrevet 1982).
*1902: Borgerskolen // Markedsgade 3 - [[Bindslevs Plads]].
*1903: Skorsten/[[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Smedebakken]]. (Højde: 45 m.)
*1903: Maskinmesterbolig/ [[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Langebro]]. (Nedrevet 1934).
*1903: Butiks- og beboelsesejendom // [[Søndergade]] 9.
*1906: Sommerhus // [[Kalsholtvej]] 2, [[Svejbæk]].
*1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler // [[Estrupsgade]] 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.
*1908: [[Borgerskolen]] // [[Markedsgade]] 3 -[[Bindslevs Plads]]. (Bygningen forlænget med 5 fag i sydlig retning).
*1911: Forskoleseminarium/[[Th. Langs Skoler]] // [[Hostrupsgade]] 41.
*1911: Gymnasium/[[Th. Langs Skoler]] // [[Estrupsgade]] 1. Ombygning af eksisterende bygning.
*1915: Opsynsmandsbolig/[[Silkeborg Statsskovdistrikt]]] // [[Frederiksberggade]] 82 ([[Helmsvej]] 14).
*1919: Sommerhus/ ”[[Egedal]]” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.
*1920/21: Villa/[[Knaps Villa]] // Åhavevej 2A.
*1924: Forslag til fuldstændig ombygning af [[Th. Langs Skoler]].
*19261884: Ud- og indvendig ombygning Ligkapel/[[Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank]] // Torvet 2B”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (Senere ændretI brug til 1941. Nedrevet 1967).*1927: Bådehus/”Egedal” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.
*1920'erne1884: Ombygning af butiksejendom Vestergade 19 Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Senere ombyggetNedrevet 1976-1977).
*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943). *1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40. *1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret). *1886: Skolebestyrer Kr. Johansens skolebygning / Silkeborg Seminarium, Skolegade 2. *1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet. *1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964). *1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74. *1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. *1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8. *1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget). *1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret). *1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet). *1896: Udkast til fast skydepavillon i [[Lunden]], bestilt af [[Silkeborg Skyttelaug]]. (Ikke realiseret). *1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1944). *1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933). *1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere [[Ørne Apotek]], Vestergade 9A. *1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971). *1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning). *1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974). *1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?) *1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret). *1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?) *1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34. *1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune). *1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934). *1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret). *1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer). *1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18. *1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, 1986). *1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982). *1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken). *1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse). *1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934). *1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk. *1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning. *1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41. *1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning. *1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. *1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5. *1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler. *1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Søndergade 1. (Senere ændret). *1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. '''Andet:''' *1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane.
*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
*1896-: [[Silkeborg Byvåben]]
*1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus // [[Falkevej]] 1-3. (Nedtaget/fjernet)
*1902: Inventar til [[Ørne Apotek]] // [[Vestergade]] 9A. (Nedtaget/fjernet)
*1920: Inventar til villa // Åhavevej 2A, tidl. Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet)
*1924: Birketræsdagligstue til snedkermester [[Sofus Jørgensen]] (1867-1929).
*1925: Talerstol af træplanker // [[Himmelbjerget]].
*1926: Inventar til [[Silkeborg Handels- og Landbrugsbank]] // [[Torvet]] 2B. (Nedtaget/fjernet)
*1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones. *1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938. *1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet). *1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet). *1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk. *1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet). *1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). *1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget. *1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/fjernet). *19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret). *19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret). == Litteratur om Rosen og Silkeborg == * Iben From & Leo K. Jensen (red.): Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, 2003. Heri: Rosen i Silkeborg af Mogens Sehested: p.12-37 og Vestergade 9A, Silkeborg af Leo K. Jensen: p.38-44. * Lone Jensen: Anton Rosen - en ener i dansk arkitektur, Forlaget Vandkunsten, 2013. Heri: Fornyelse og variation i Silkeborg: p.135-170.
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]]
[[Kategori:Arkitektur|Rosen]]
8.982
redigeringer