Forskel mellem versioner af "Anton Rosen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg)
(Litteratur om Rosen og Silkeborg)
 
(25 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Anton_Rosen.jpg|thumb|270px|Anton Rosen, udateret]]
 
[[Billede:Anton_Rosen.jpg|thumb|270px|Anton Rosen, udateret]]
  
'''Anton Rosen''' (1859-1928) blev født i Horsens og blev ligesom faren udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og dimitterede som arkitekt 1882 fra  Kunstakademiets bygningsskole.
+
'''Anton Sophus Rosen''' (13. september 1859 i Horsens – 2. juli 1928 i København) blev ligesom faderen udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og dimitterede som arkitekt 1882 fra  Kunstakademiets bygningsskole.
  
 
== Begyndelsen ==
 
== Begyndelsen ==
Linje 7: Linje 7:
 
Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”[[Silkeborg Vandkuranstalt]]”.
 
Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”[[Silkeborg Vandkuranstalt]]”.
  
Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. Her blev han husejer på Skolegade 28 – dog kun i perioden 1883-1885. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han 26 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.
+
Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”[[Dania]]”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.
  
 
== Stil ==
 
== Stil ==
  
Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og fundamenter af kløvede marksten.
+
Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og sokler af kløvede marksten.
  
 
== Inventar ==
 
== Inventar ==
Linje 19: Linje 19:
 
== Silkeborgs byvåben ==
 
== Silkeborgs byvåben ==
  
Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.
+
Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til [[Silkeborgs byvåben|byvåben]]. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om [[Silkeborg Slot]], der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og [[Borgerskolen]], men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på [[Ørne_Apotek|Vestergade 9A]]. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.
  
 
== Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg  ==
 
== Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg  ==
 
[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg Sygehus]]
 
[[Billede:Silkeborg_Centralsygehus.jpg|260px|thumb|Silkeborg Sygehus]]
*1884: Ligkapel // Vestergade 100, ”[[Vestre Kirkegård]]”. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).
 
*1884: [[Silkeborg Afholdshotel]] // [[Østergade]] 9. (Nedrevet 1976-1977).
 
*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning // [[Søndergade]]. (Sandsynligvis nedrevet 1943).
 
*1885: Skovvilla/[[Silkeborg Vandkuranstalt]]/[[Kunstcentret Silkeborg Bad]] // Gjessøvej 40.
 
*1886: Højere Pigeskole /[[Th. Langs Skoler]], hovedbygning // Hostrupsgade 40, [[Skoletorvet]].
 
*1887: Børnehjemmet C. [[Knaps Minde]] // Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).
 
*1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler // Estrupsgade 1.
 
*1895: Butiks- og beboelsesejendom // Søndergade 8.
 
*1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. Sal // [[Vestergade]] 1. (Siden ombygget).
 
*1896: Butiks- og beboelsesejendom // Vestergade 2A. (Stueetagen stærkt ændret).
 
*1896: [[Håndværkerforeningen]] // [[Torvet]] 1. (Schalburgteret 23.2.1945, siden nedrevet).
 
*1897: Gymnastiksal og pedelbolig/[[Borgerskolen]] // [[Markedsgade]]-[[Tværgade]]. (Sandsynligvis nedrevet 1941).
 
[[Billede:Egedal.jpg|thumb|250px|'[[Egedal]]' sommerbolig i Svejbæk]]
 
*1897: [[Silkeborg Kneippkuranstalt|Kneippkuranstalten]]/Kuranstalten Midtjylland // [[Sejsvej]]. (Nedrevet 1933)
 
*1898: Butiks- og beboelsesejendom/Murmester [[Chr. Nielsen]]/[[Ørne Apotek]] // [[Vestergade]] 9.
 
*1899: Bestyrerbolig/[[Silkeborg Gasværk]] // Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).
 
*1900: Kvindeseminarium/[[Th. Langs Skoler]]/ ”Den hvide bygning” // [[Hostrupsgade]] 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).
 
*1900: [[Kødkontrolstation]] // [[Fredensgade]] 17. (Nedrevet 1974).
 
*1900: Lysthus til opførelse på [[Karoline Amalies Høj]]. (Ikke realiseret). Antageligt er tegninger i stedet anvendt ved traktørstedet på "[[Knøsen]]".
 
*1901: Butiks- og beboelsesejendom/ ”[[Henryhus]]” // [[Søndergade]] 34.
 
*1901: [[Hegnsstolper (Silkeborg Papirfabrik)|Hegnsstolper]] og [[Port (Silkeborg Papirfabrik)|port]]/[[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Smedebakken]]. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).
 
*1901: Restaurering og udsmykning af ”[[Den gamle Bøtte]]”/ Silkeborg Papirfabrik // [[Langebro]]. (Nedrevet 1934).
 
*1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset på Torvet. (Ikke realiseret).
 
*1902: [[Silkeborg Sygehus|Silkeborg By- og Amtssygehus]] // [[Falkevej]] 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).
 
*1902: Butiks- og beboelsesejendom // [[Christian 8.s Vej]] 18.
 
*1902: Vandtårn/[[C. Commichau & Co.´s Trikotagefabrik]] // [[Amaliegade]] 49. ([https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=241661 Fredet], 1986).
 
*1902: Indgangsportal og veranda/[[Restaurant Sommerlyst]] // [[Vestergade]] 89. (Nedrevet 1982).
 
*1902: Borgerskolen // Markedsgade 3 - [[Bindslevs Plads]].
 
*1903: Skorsten/[[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Smedebakken]]. (Højde: 45 m.)
 
*1903: Maskinmesterbolig/ [[Silkeborg Papirfabrik]] // [[Langebro]]. (Nedrevet 1934).
 
*1906: Sommerhus // [[Kalsholtvej]] 2, [[Svejbæk]].
 
*1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler // [[Estrupsgade]] 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.
 
*1908: [[Borgerskolen]] // [[Markedsgade]] 3 -[[Bindslevs Plads]]. (Bygningen forlænget med 5 fag i sydlig retning).
 
*1911: Forskoleseminarium/[[Th. Langs Skoler]] // [[Hostrupsgade]] 41.
 
*1911: Gymnasium/[[Th. Langs Skoler]] // [[Estrupsgade]] 1. Ombygning af eksisterende bygning.
 
*1919: Sommerhus/ ”[[Egedal]]” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.
 
*1920/21: Villa/[[Knaps Villa]] // Åhavevej 2A.
 
*1924: Forslag til fuldstændig ombygning af [[Th. Langs Skoler]].
 
  
*1926: Ud- og indvendig ombygning /[[Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank]] // Torvet 2B. (Senere ændret).
+
*1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).
*1927: Bådehus/”Egedal” // Kalsholtvej 12, Svejbæk.
+
  
*1920'erne: Ombygning af butiksejendom Vestergade 19 (Senere ombygget).
+
*1884: Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).
  
Andet:
+
*1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).
 +
 
 +
*1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40.
 +
 
 +
*1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret).
 +
 
 +
*1886: Skolebestyrer Kr. Johansens skolebygning / Silkeborg Seminarium, Skolegade 2.
 +
 
 +
*1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet.
 +
 
 +
*1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).
 +
 
 +
*1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74.
 +
 
 +
*1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1.
 +
 
 +
*1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.
 +
 
 +
*1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget).
 +
 
 +
*1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).
 +
 
 +
*1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet).
 +
 
 +
*1896: Udkast til fast skydepavillon i [[Lunden]], bestilt af [[Silkeborg Skyttelaug]]. (Ikke realiseret).
 +
 
 +
*1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1944).
 +
 
 +
*1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).
 +
 
 +
*1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere [[Ørne Apotek]], Vestergade 9A.
 +
 
 +
*1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).
 +
 
 +
*1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).
 +
 
 +
*1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974).
 +
 
 +
*1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?)
 +
 
 +
*1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret).
 +
 
 +
*1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?)
 +
 
 +
*1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.
 +
 
 +
*1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).
 +
 
 +
*1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).
 +
 
 +
*1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).
 +
 
 +
*1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).
 +
 
 +
*1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18.
 +
 
 +
*1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, 1986).
 +
 
 +
*1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982).
 +
 
 +
*1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken).
 +
 
 +
*1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse).
 +
 
 +
*1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).
 +
 
 +
*1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.
 +
 
 +
*1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.
 +
 
 +
*1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.
 +
 
 +
*1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.
 +
 
 +
*1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
 +
 
 +
*1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5.
 +
 
 +
*1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.
 +
 
 +
*1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Søndergade 1. (Senere ændret).
 +
 
 +
*1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
 +
 
 +
'''Andet:'''
 +
 
 +
*1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane.
  
 
*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
 
*1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
*1896-: [[Silkeborgs byvåben]]. Indregistreret 1938.
 
*1902:  Inventar til Silkeborg Amtssygehus // [[Falkevej]] 1-3. (Nedtaget/fjernet)
 
*1902:  Inventar til [[Ørne Apotek]] // [[Vestergade]] 9A. (Nedtaget/fjernet)
 
*1920:  Inventar til villa // Åhavevej 2A, tidl. Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet)
 
*1924:  Birketræsdagligstue til snedkermester [[Sofus Jørgensen]] (1867-1929).
 
*1925:  Talerstol af træplanker // [[Himmelbjerget]].
 
*1926:  Inventar til [[Silkeborg Handels- og Landbrugsbank]] // [[Torvet]] 2B. (Nedtaget/fjernet)
 
  
*19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).
+
*1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones.
*19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).
+
 
+
*1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.
 +
 
 +
*1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet).
 +
 
 +
*1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet).
 +
 
 +
*1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
 +
 
 +
*1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet).
 +
 
 +
*1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).
 +
 
 +
*1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.
 +
 
 +
*1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/fjernet).
 +
 
 +
*19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).
 +
 
 +
*19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).
 +
 
 +
== Litteratur om Rosen og Silkeborg ==
 +
 
 +
* Iben From & Leo K. Jensen (red.): Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, 2003. Heri: Rosen i Silkeborg af Mogens Sehested: p.12-37 og Vestergade 9A, Silkeborg af Leo K. Jensen: p.38-44.
 +
 
 +
* Lone Jensen: Anton Rosen - en ener i dansk arkitektur, Forlaget Vandkunsten, 2013. Heri: Fornyelse og variation i Silkeborg: p.135-170.
  
 
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]]
 
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rosen, Anton]]
 
[[Kategori:Arkitektur|Rosen]]
 
[[Kategori:Arkitektur|Rosen]]

Nuværende version fra 1. maj 2019, 21:55

Anton Rosen, udateret

Anton Sophus Rosen (13. september 1859 i Horsens – 2. juli 1928 i København) blev ligesom faderen udlært som murer. Han fortsatte på teknisk skole i København og dimitterede som arkitekt 1882 fra Kunstakademiets bygningsskole.

Begyndelsen

Han blev herefter ansat på Vilhelm Dahlerups tegnestue og fik i 1883 til opgave at lede arbejdet med opførelsen af hovedbygningen - det såkaldte ”Societetshus” - for den nyoprettede ”Silkeborg Vandkuranstalt”.

Samtidig med dette arbejde begyndte Rosen sin egen virksomhed i byen, som i 1880 havde knap 3.000 indbyggere. I 1889 blev han gift med Martine Grabow, som var datter af gæstgiver Jens Grabow – en af handelspladsens nybyggere og ejer af det hotel, der senere skulle blive til ”Dania”. Anton Rosens personlige tilknytning til byen er sikkert en del af forklaringen på de mange markante bygninger fra hans hånd, som det blev til i de efterfølgende 40 år. Som det fremgår af nedenstående oversigt over hans byggearbejder i og omkring Silkeborg, forestod han ca. 30 nybygninger, hvoraf de 18 endnu eksisterer, samt en række om- og tilbygninger m.m.

Stil

Anton Rosen er kendt for sin fabulerende stil med finurlige og dekorative bygningsdetaljer. Facader og gavle er ofte prydet med et væld af træskærerarbejder eller med figurfriser; de ses ofte også at være forsynet med bindingsværk som et karakteristisk træk. Kendetegnende for flere af hans værker i Silkeborg er endvidere røde mursten og sokler af kløvede marksten.

Inventar

Anton Rosen arbejdede ikke kun med bygningerne og deres ydre udtryk, men formgav også tilhørende møbler og andet inventar, f.eks. til Silkeborg By- og Amtssygehus, Th. Langs Skoler og til sommerhuset ”Egedal”.

Silkeborgs byvåben

Da Silkeborg blev købstad i 1900 valgte man Rosens forslag til byvåben. Det er et meget enkelt motiv med en bispehue, en borg og nederst en serie bølgelinjer. Det refererer til sagnet om Silkeborg Slot, der blev anlagt der, hvor bispens hue drev i land. Det kom naturligvis til at indgå på facaderne af flere af de offentlige byggerier – bl.a. By- og Amtssygehuset og Borgerskolen, men sjovt nok også på gavlen af det private byggeri på Vestergade 9A. Byvåbnet har vist sin livskraft, idet det stadig er i brug.

Værkfortegnelse - Anton Rosen og Silkeborg

Silkeborg Sygehus
  • 1884: Ligkapel/”Vestre Kirkegård”, Vestergade 100. (I brug til 1941. Nedrevet 1967).
  • 1884: Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9. (Nedrevet 1976-1977).
  • 1884: Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade. (Sandsynligvis nedrevet 1943).
  • 1885: Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt/KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40.
  • 1886: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 3. (Stueetagen stærkt ændret).
  • 1886: Skolebestyrer Kr. Johansens skolebygning / Silkeborg Seminarium, Skolegade 2.
  • 1886: Højere Pigeskole/Th. Langs Skoler, hovedbygning, Hostrupsgade 40, Skoletorvet.
  • 1887: Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 80. (Nedrevet 1964).
  • 1887-88: Lunden/Skovpavillon og forlystelsesetablissement, Vestergade 74.
  • 1894: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1.
  • 1895: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8.
  • 1895: Indvendig ombygning af lejlighed, 1. sal, Vestergade 1. (Siden ombygget).
  • 1896: Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2B. (Stueetagen stærkt ændret).
  • 1896: Håndværkerforeningen,Torvet 1. (Schalburgteret 23.2.1945. Siden nedrevet).
  • 1897: Gymnastiksal og pedelbolig/Borgerskolen, Markedsgade-Tværgade. (Sandsynligvis nedrevet 1944).
  • 1897: Silkeborg Kneippkuranstalt/Kuranstalten Midtjylland, Sejsvej. (Nedrevet 1933).
  • 1898: Butiks- og beboelsesejendom/senere Ørne Apotek, Vestergade 9A.
  • 1899: Bestyrerbolig/Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5. (Nedrevet 1970-1971).
  • 1900: Kvindeseminarium/Th. Langs Skoler/”Den hvide bygning”, Hostrupsgade 40. (Forbundet med eksisterende hovedbygning ved mellembygning).
  • 1900: Kødkontrolstation, Fredensgade 17. (Nedrevet 1974).
  • 1900: Elevatorbygning/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Nedrevet ?)
  • 1900: Udkast til lysthus til opførelse ved udsigtspunktet Karoline Amalies Høj, Østerskov. (Ikke realiseret).
  • 1900: Pavillon og flagstang på udsigtspunktet Knøsen, Rye Nørreskov. (Nedrevet ?)
  • 1901: Butiks- og beboelsesejendom/”Henryhus”, Søndergade 34.
  • 1901: Steler og port/Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Port i depot hos Silkeborg Kommune).
  • 1901: Restaurering og udsmykning af ”Den gamle Bøtte”/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).
  • 1901: Udkast til ombygning og udvidelse af rådhuset, Torvet. (Ikke realiseret).
  • 1902: Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3. (Hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer).
  • 1902: Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18.
  • 1902: Vandtårn/C. Commichau & Co.s Trikotagefabrik, Amaliegade 49. (Fredet, 1986).
  • 1902: Indgangsportal og veranda/Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89. (Nedrevet 1982).
  • 1902: Borgerskolen, Bindslevs Plads 1. (1908 forlænges bygningen med 5 fag i sydlig retning, vistnok uden Rosens medvirken).
  • 1903: Fabriksskorsten og maskinhus (højde: 45 m.)/ Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken. (Maskinhus nedrevet evt. sammenbygget med eksisterende bebyggelse).
  • 1903: Maskinmesterbolig/Silkeborg Papirfabrik, Langebro. (Nedrevet 1934).
  • 1906: Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk.
  • 1907: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Tilbygning af 2 etager til eksisterende bygning.
  • 1911: Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41.
  • 1911: Gymnasium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1. Ombygning af eksisterende bygning.
  • 1919: Sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
  • 1921: Villa/Knaps Villa, Hovedgårdsvej 5.
  • 1924: Forslag til fuldstændig ombygning/ Th. Langs Skoler.
  • 1926: Ud- og indvendig ombygning/Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Søndergade 1. (Senere ændret).
  • 1927: Bådehus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.

Andet:

  • 1886: Motiv til Håndværkerforeningens silkefane.
  • 1886-: Inventar til Th. Langs Skoler.
  • 1895: Udkast til interiørdekorationer for enkefru Jones.
  • 1896-: Silkeborgs byvåben. Indregistreret 1938.
  • 1902: Inventar til Silkeborg Amtssygehus, Falkevej 3. (Nedtaget/fjernet).
  • 1902: Inventar til Ørne Apotek, Vestergade 9A. (Nedtaget/fjernet).
  • 1919: Møbler til sommerhus/”Egedal”, Kalsholtvej 12, Svejbæk.
  • 1920: Inventar til Knaps villa, Hovedgårdsvej 5. (Nedtaget/fjernet).
  • 1924: Birketræsdagligstue til snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929).
  • 1925: Talerstol af træplanker, Himmelbjerget.
  • 1926: Inventar til Silkeborg Handels- og Landbrugsbank, Søndergade 1. (Nedtaget/fjernet).
  • 19??: Udkast til gravmæle for snedkermester Sofus Jørgensen (1867-1929). (Ikke realiseret).
  • 19??: Udkast til gravmæle for Augusta Nielsen (1847-1929). (Ikke realiseret).

Litteratur om Rosen og Silkeborg

  • Iben From & Leo K. Jensen (red.): Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, 2003. Heri: Rosen i Silkeborg af Mogens Sehested: p.12-37 og Vestergade 9A, Silkeborg af Leo K. Jensen: p.38-44.
  • Lone Jensen: Anton Rosen - en ener i dansk arkitektur, Forlaget Vandkunsten, 2013. Heri: Fornyelse og variation i Silkeborg: p.135-170.