Forskel mellem siderne "2020" og "Lyngsø"
Elsa (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Billede:lyngsoe.jpg|thumb|350px|Vinterparti ved Lyngsø (Foto: [[Hans Pors]])]] | |
| + | Lyngsø er en del af [[Gudenå-systemet]] og indgår i fællesbetegnelsen "[[Silkeborgsøerne]]". | ||
| − | + | ==Omkring Lyngsø== | |
| + | Lyngsø er oprindelig dannet i et dødishul og er derfor, på trods af det lille areal, forholdsvis dyb – maksimumdybden er på 7,6 m. og gennemsnitsdybden 2,4 m. | ||
| − | + | Søen er meget bynær med sin beliggenhed ved den sydlige del af Silkeborgs bykerne og må derfor karakteriseres som bysø. | |
| − | + | Oprindelig omkransede [[Kobskoven]] halvdelen af søens omkreds – mod syd og øst, mens der mod nord og vest lå marker tilhørende [[Silkeborg Hovedgård]]. | |
| − | + | Fra omkring 1890 opstod [[Lyngbykvarteret]], og det udviklede sig med tiden helt ned til søen. | |
| − | + | Byudviklingen blev hjulpet godt på vej, da en kraftig storm i 1934 væltede skoven. Selv om kommunen købte området mellem Lyngsø og [[Sanatorievej]] af staten med henblik på byggemodning og boligbyggeri, varede det til op i 1940'erne, før området var udbygget. | |
| − | + | Siden er søen næsten blevet omsluttet af bebyggelse – der er dog på sydsiden stadig forbindelse til Kobskoven. Beklageligvis blev der ikke sikret offentlig adgang til søen hele vejen rundt, da udstykningen af søgrundene blev gennemført. | |
| − | + | Indtil midten af 1950’erne blev der ledt urenset spildevand ud i søen. Spildevandet er siden blevet afskåret, men der er fortsat regnvandsoverløb til søen. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | Efter intensiv oprensning af søen i årene op til 2022 kunne den erklæres for ren og egnet som badesø. | |
| − | + | Mod sydøst ligger skovfogedboligen [[Lyngsøhus]], [[Frederiksberggade]] 104, som naturligt har navn efter søen. Tidligere lå skovfogedboligen på adressen Frederiksberggade 82. | |
| − | + | På [[Bryndumsvej]] ligger [[Arbejdernes Andels-Boligforening]]s bebyggelse "[[Lyngsøgården]]. | |
| − | + | [[Lyngsøvej]] og [[Lyngsøvænget]] har også navn efter Lyngsø. | |
| − | + | Endvidere skal forklaringen på stednavnene “Lyngbykvarteret” og “Lyngbygade” sandsynligvis også findes i søens navn. | |
| − | + | ==Søens tilløb og fraløb== | |
| + | Der er ikke egentlige tilløb til Lyngsø. Afløbet er rørlagt og løber til [[Pøtsø]] og [[Ørnsø]]. | ||
| − | + | ==Navnet “Lyngsø” == | |
| − | + | Stednavnet “Lyngsøe” nævnes første gang på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 og desuden på et matrikekort fra 1791. Forleddet er plantebetegnelsen lyng. Navnet betyder derfor “søen omgivet af lyngarealer”. | |
| − | + | ==Fakta== | |
| − | + | * Vandsystem: Gudenå Syd | |
| − | + | * Oplandsareal: 1,08 km² | |
| − | + | * Areal: 10,4 ha. | |
| − | + | * Middel vanddybde: 2,4 | |
| − | + | * Maksimal vanddybde: 7,6 m. | |
| − | + | * Volumen (mio. m3): 0,313 | |
| − | + | * Vandets opholdstid (år): > 1 | |
| − | + | * Kommune: [[Silkeborg Kommune|Silkeborg]] | |
| − | + | [[Kategori:Søer]] | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | [[Kategori: | + | |
Versionen fra 25. okt 2022, 21:49
Lyngsø er en del af Gudenå-systemet og indgår i fællesbetegnelsen "Silkeborgsøerne".
Indholdsfortegnelse
Omkring Lyngsø
Lyngsø er oprindelig dannet i et dødishul og er derfor, på trods af det lille areal, forholdsvis dyb – maksimumdybden er på 7,6 m. og gennemsnitsdybden 2,4 m.
Søen er meget bynær med sin beliggenhed ved den sydlige del af Silkeborgs bykerne og må derfor karakteriseres som bysø.
Oprindelig omkransede Kobskoven halvdelen af søens omkreds – mod syd og øst, mens der mod nord og vest lå marker tilhørende Silkeborg Hovedgård.
Fra omkring 1890 opstod Lyngbykvarteret, og det udviklede sig med tiden helt ned til søen.
Byudviklingen blev hjulpet godt på vej, da en kraftig storm i 1934 væltede skoven. Selv om kommunen købte området mellem Lyngsø og Sanatorievej af staten med henblik på byggemodning og boligbyggeri, varede det til op i 1940'erne, før området var udbygget.
Siden er søen næsten blevet omsluttet af bebyggelse – der er dog på sydsiden stadig forbindelse til Kobskoven. Beklageligvis blev der ikke sikret offentlig adgang til søen hele vejen rundt, da udstykningen af søgrundene blev gennemført.
Indtil midten af 1950’erne blev der ledt urenset spildevand ud i søen. Spildevandet er siden blevet afskåret, men der er fortsat regnvandsoverløb til søen.
Efter intensiv oprensning af søen i årene op til 2022 kunne den erklæres for ren og egnet som badesø.
Mod sydøst ligger skovfogedboligen Lyngsøhus, Frederiksberggade 104, som naturligt har navn efter søen. Tidligere lå skovfogedboligen på adressen Frederiksberggade 82.
På Bryndumsvej ligger Arbejdernes Andels-Boligforenings bebyggelse "Lyngsøgården.
Lyngsøvej og Lyngsøvænget har også navn efter Lyngsø.
Endvidere skal forklaringen på stednavnene “Lyngbykvarteret” og “Lyngbygade” sandsynligvis også findes i søens navn.
Søens tilløb og fraløb
Der er ikke egentlige tilløb til Lyngsø. Afløbet er rørlagt og løber til Pøtsø og Ørnsø.
Stednavnet “Lyngsøe” nævnes første gang på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781 og desuden på et matrikekort fra 1791. Forleddet er plantebetegnelsen lyng. Navnet betyder derfor “søen omgivet af lyngarealer”.
Fakta
- Vandsystem: Gudenå Syd
- Oplandsareal: 1,08 km²
- Areal: 10,4 ha.
- Middel vanddybde: 2,4
- Maksimal vanddybde: 7,6 m.
- Volumen (mio. m3): 0,313
- Vandets opholdstid (år): > 1
- Kommune: Silkeborg
