Forskel mellem versioner af "Ørnsø"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(14 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:ørnsø.jpg|thumb|350px|Ørnsøs østlige bred set fra [[Silkeborg Bad]]. Midt i billedet ses [[Ørnsø Teglværk]]. 1893.]]
 
[[Billede:ørnsø.jpg|thumb|350px|Ørnsøs østlige bred set fra [[Silkeborg Bad]]. Midt i billedet ses [[Ørnsø Teglværk]]. 1893.]]
  
Ørnsø er en del af [[Gudenå-systemet]] og indgår i fællesbetegnelsen "[[Silkeborgsøerne]]".  
+
Ørnsø er en af de mange søer der ligger omkring Silkeborg, men den adskiller sig fra de fleste af dem. Mens de andre større søer indgår i [[Gudenå-systemet]], eller får deres vand fra [[Gudenåen]], får Ørnsø næsten al sit vand fra [[Funder Å]] i vest og [[Arnakkekilden]] i syd, som igen får vand fra grundvandet. Vandtilførslen til åen og dermed til søen er derfor meget stabil hele året.
  
 
Ørnsø indgår i [[EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]], som består af dele af skovene og søerne i [[Søhøjlandet]] syd og øst for Silkeborg.
 
Ørnsø indgår i [[EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]], som består af dele af skovene og søerne i [[Søhøjlandet]] syd og øst for Silkeborg.
Linje 7: Linje 7:
 
Ved [http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Natur%20og%20Miljø/pfd/Fredninger/Ørnsø.pdf Overfredningsnævnets afgørelse] 10.12.1980 frededes arealer ved Ørnsø. Formålet med fredningen var:
 
Ved [http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Natur%20og%20Miljø/pfd/Fredninger/Ørnsø.pdf Overfredningsnævnets afgørelse] 10.12.1980 frededes arealer ved Ørnsø. Formålet med fredningen var:
  
1) at muliggøre opretholdelse af det naturlige planteliv og af fugle- og  
+
1) at muliggøre opretholdelse af det naturlige planteliv og af fugle- og insektlivet i området.
insektlivet i området.  
+
  
2) at opretholde området som egnet til forskning og undervisning i geo-
+
2) at opretholde området som egnet til forskning og undervisning i geologiske forhold
logiske forhold  
+
  
3) at muliggøre gående færdsel rundt om søen, således at områdets re-
+
3) at muliggøre gående færdsel rundt om søen, således at områdets rekreative værdier kan udnyttes bedre.
kreative værdier kan udnyttes bedre.
+
  
 
I sommeren 2010 etableres en sti hele vejen rundt om Ørnsø. På stiens forløb er der fire broer, som går over [[Lyså]], [[Sandemandsbækken]], [[Funder Å]] og [[Dødeå]].
 
I sommeren 2010 etableres en sti hele vejen rundt om Ørnsø. På stiens forløb er der fire broer, som går over [[Lyså]], [[Sandemandsbækken]], [[Funder Å]] og [[Dødeå]].
Linje 20: Linje 17:
 
==Omkring Ørnsø==
 
==Omkring Ørnsø==
  
Ørnsø er beliggende sydvest for [[Silkeborg]]. I den vestlige ende er der sumpet med en del krat og mod sydvest ligger moseområdet [[Tranevig]]. Ved den nordvestlige bred ligger [[Lysbro]] med spredt bebyggelse af helårshuse og sommerhusområdet [[Farmen]].  
+
Ørnsø er beliggende sydvest for [[Silkeborg]]. I den vestlige ende er der sumpet med en del krat og mod sydvest ligger moseområdet [[Tranevig]]. Ved den nordvestlige bred ligger [[Lysbro]] med spredt bebyggelse af helårshuse og sommerhusområdet [[Farmen]].
  
Langs den østlige bred løber [[Gjessøvej]]. Her opstod der i 1950’erne et villakvarter. Tidligere lå her [[Ørnsø Teglværk]]. Efter nedlæggelsen af  dette var der et savværk på stedet. Der var i denne ende af søen også en ladeplads, hvor fra der på pramme via [[Lyså]] blev transporteret træ fra [[Vesterskov]] og mursten fra teglværket.  
+
Langs den østlige bred løber [[Gjessøvej]]. Her opstod der i 1950’erne et villakvarter. Tidligere lå her [[Ørnsø Teglværk]]. Efter nedlæggelsen af  dette var der et [[Ørnsø Savværk|savværk]] på stedet. Der var i denne ende af søen også en ladeplads, hvor fra der på pramme via [[Lyså]] blev transporteret træ fra [[Vesterskov]] og mursten fra teglværket.
  
I dette område lå endvidere en række mindre pensionater og rekreationshjem, som levede højt på nærheden til [[Silkeborg Bad]] – bl.a. [[Ørnsø Hvilehjem]] på Gjessøvej, [[Aggerholm]], [[Solbakken]], [[Skovlyst]] og [[Trouville]].
+
I dette område lå endvidere en række mindre pensionater og rekreationshjem, som levede højt på nærheden til [[Silkeborg Bad]] – bl.a. [[Ørnsø Hvilehjem]] på Gjessøvej, samt [[Aggerholm]], [[Solbakken]], [[Skovlyst]] og [[Trouville]] på [[Kroghsvej]].
  
 
Ved nordenden, lige op til Gjessøvej, ligger det lille skovområde [[Glarmesterkær]] med en blandet bevoksning af store ege- og enkelte bøgetræer
 
Ved nordenden, lige op til Gjessøvej, ligger det lille skovområde [[Glarmesterkær]] med en blandet bevoksning af store ege- og enkelte bøgetræer
  
Høje bøgetræer på stejle skråninger er karakteristisk for landskabet på sydsiden, der ligger i Vesterskoven. Her findes også [[Arnakke-kilden]], der sammen med mange andre kilder i området leder store mængder grundvand til søen. Fra kilden strømmer 750.000 liter vand i døgnet og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter. Vandet, der er meget jernholdigt, kan drikkes direkte fra kilden. Ovenfor skrænterne grundlagdes i 1883 [[Silkeborg Bad|Silkeborg Vandkuranstalt]].  
+
Høje bøgetræer på stejle skråninger er karakteristisk for landskabet på sydsiden, der ligger i Vesterskov. Her findes også [[Arnakke-kilden]], der sammen med mange andre kilder i området leder store mængder grundvand til søen. Fra kilden strømmer 750.000 liter vand i døgnet og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter. Vandet, der er meget jernholdigt, kan drikkes direkte fra kilden. Ovenfor skrænterne grundlagdes i 1883 [[Silkeborg Bad|Silkeborg Vandkuranstalt]].
  
 
Om efteråret, især i midten af oktober, kan man ved Ørnsø opleve "[http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_sol Sort sol]", hvor store flokke af stære samles, før de sætter sig til ro i tagrørene ved søbredden.
 
Om efteråret, især i midten af oktober, kan man ved Ørnsø opleve "[http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_sol Sort sol]", hvor store flokke af stære samles, før de sætter sig til ro i tagrørene ved søbredden.
  
 
Den nærliggende vej [[Ørnsøvej]] har navn efter søen.
 
Den nærliggende vej [[Ørnsøvej]] har navn efter søen.
 +
 +
==Jernbanelinjer==
 +
På Ørnsøs nordvestlige bred passerer jernbanelinjen, der går fra Silkeborg videre til Herning gennem Lysbro og mod øst, øst for Gjessøvej, løb tidligere Danmarks smukkeste jernbane [[Bryrup-banen]]. Denne gamle banestrækning er siden omdannet til en 52 kilometer lang [[Naturstien Horsens-Silkeborg| natursti]] beregnet til cyklister, vandrende og ridende.
 +
 +
Jernbaneforbindelsen til Silkeborg blev indviet i 1871 som en sidelinie fra Skanderborg og i 1877 var den videre forbindelse til Herning en realitet.
 +
 +
[[Silkeborg-Kjellerup-banen]], som løb parallelt med linjen til Herning på stykket forbi Ørnsø, var en realitet i 1924.
 +
 +
Bryrup-banen (der var etableret på strækningen mellem Horsens og Bryrup i 1899) blev ført igennem til Silkeborg i 1929.
 +
 +
Silkeborg var dermed blevet et jernbaneknudepunkt, men togtrafikken var i høj grad baseret på persontransport. Rutebilernes og privatbilismens fremgang gav tilbagegang for togtrafikken i løbet af 1960'erne, og efterhånden måtte privatbanerne se sig udkonkurreret - Kjellerup-banen blev nedlagt i 1967 og [[Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane|Bryrup-banen]] 30. marts 1968.
 +
 +
[[Naturstien Horsens-Silkeborg|Bryrupbanestien]] blev senere anlagt på den nedlagte jernbanes tracé.
  
 
==Søens tilløb og fraløb==
 
==Søens tilløb og fraløb==
  
Ørnsø er beliggende i et morænelandskab. Den er gennemgående lavvandet og kun dyb over mod de stejle skrænter mod sydøst (ved Silkeborg Bad).  
+
Ørnsø er beliggende i et morænelandskab. Den er gennemgående lavvandet og kun dyb over mod de stejle skrænter mod sydøst (ved Silkeborg Bad).
  
Hovedtilløbet til søen er Funder Å, som strømmer til fra vest. Desuden tilledes søen vand fra Dødeå eller Den døde kana, Sandemandsbækken og fra [[Pøtsø]]. Endelig kommer en del vand fra [[Arnakke-kilden]].
+
Hovedtilløbet til søen er [[Funder Å]], som strømmer til fra vest. Desuden tilledes søen vand fra Dødeå eller Den døde kanal, Sandemandsbækken og fra [[Pøtsø]]. Endelig kommer en del vand fra [[Arnakke-kilden]].
  
Afløbet sker til [[Silkeborg Langsø]] via [[Lyså]].  
+
Afløbet sker til [[Silkeborg Langsø]]s vestbassin via [[Lyså]].
  
 
En del af oplandet er opdyrket, men hovedparten er skov, hede og enge. Langs Funder Å findes adskillige dambrug, som især i 1970’erne gav anledning til en kraftig forurening af Ørnsø. Flere dambrug er lukket og de resterende har i dag gode renseforanstaltninger.
 
En del af oplandet er opdyrket, men hovedparten er skov, hede og enge. Langs Funder Å findes adskillige dambrug, som især i 1970’erne gav anledning til en kraftig forurening af Ørnsø. Flere dambrug er lukket og de resterende har i dag gode renseforanstaltninger.
  
 
==Navnet “Ørnsø”==
 
==Navnet “Ørnsø”==
Navnet “Ørnsøe” optræder første gang i [[Markbogen]] fra 1683 og på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 står navnene “Ansøe” og “Ørnsøe” angivet side om side. [[A.L. Drewsen]] angiver i sine dagbogsoptegnelser også begge navne. På geodætiske kort fra midten af 1800-tallet angives dog kun navnet Ørnsø. Forleddet er fuglebetegnelsen “ørn”.
+
Navnet “Ørnsøe” optræder første gang i [[Markbogen]] fra 1683 og på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 står navnene “Ansøe” og “Ørnsøe” angivet side om side. [[A. L. Drewsen]] angiver i sine dagbogsoptegnelser også begge navne. På geodætiske kort fra midten af 1800-tallet angives dog kun navnet Ørnsø. Forleddet er fuglebetegnelsen “ørn”.
  
 
==Fakta==
 
==Fakta==
Linje 51: Linje 61:
 
* Vandsystem: Gudenå Syd
 
* Vandsystem: Gudenå Syd
  
* Oplandsareal: 56 km2
+
* Oplandsareal: 56 km²
  
 
* Areal: 42 ha
 
* Areal: 42 ha

Nuværende version fra 22. apr 2018, 15:36

Ørnsøs østlige bred set fra Silkeborg Bad. Midt i billedet ses Ørnsø Teglværk. 1893.

Ørnsø er en af de mange søer der ligger omkring Silkeborg, men den adskiller sig fra de fleste af dem. Mens de andre større søer indgår i Gudenå-systemet, eller får deres vand fra Gudenåen, får Ørnsø næsten al sit vand fra Funder Å i vest og Arnakkekilden i syd, som igen får vand fra grundvandet. Vandtilførslen til åen og dermed til søen er derfor meget stabil hele året.

Ørnsø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Ved Overfredningsnævnets afgørelse 10.12.1980 frededes arealer ved Ørnsø. Formålet med fredningen var:

1) at muliggøre opretholdelse af det naturlige planteliv og af fugle- og insektlivet i området.

2) at opretholde området som egnet til forskning og undervisning i geologiske forhold

3) at muliggøre gående færdsel rundt om søen, således at områdets rekreative værdier kan udnyttes bedre.

I sommeren 2010 etableres en sti hele vejen rundt om Ørnsø. På stiens forløb er der fire broer, som går over Lyså, Sandemandsbækken, Funder Å og Dødeå.

Omkring Ørnsø

Ørnsø er beliggende sydvest for Silkeborg. I den vestlige ende er der sumpet med en del krat og mod sydvest ligger moseområdet Tranevig. Ved den nordvestlige bred ligger Lysbro med spredt bebyggelse af helårshuse og sommerhusområdet Farmen.

Langs den østlige bred løber Gjessøvej. Her opstod der i 1950’erne et villakvarter. Tidligere lå her Ørnsø Teglværk. Efter nedlæggelsen af dette var der et savværk på stedet. Der var i denne ende af søen også en ladeplads, hvor fra der på pramme via Lyså blev transporteret træ fra Vesterskov og mursten fra teglværket.

I dette område lå endvidere en række mindre pensionater og rekreationshjem, som levede højt på nærheden til Silkeborg Bad – bl.a. Ørnsø Hvilehjem på Gjessøvej, samt Aggerholm, Solbakken, Skovlyst og TrouvilleKroghsvej.

Ved nordenden, lige op til Gjessøvej, ligger det lille skovområde Glarmesterkær med en blandet bevoksning af store ege- og enkelte bøgetræer

Høje bøgetræer på stejle skråninger er karakteristisk for landskabet på sydsiden, der ligger i Vesterskov. Her findes også Arnakke-kilden, der sammen med mange andre kilder i området leder store mængder grundvand til søen. Fra kilden strømmer 750.000 liter vand i døgnet og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter. Vandet, der er meget jernholdigt, kan drikkes direkte fra kilden. Ovenfor skrænterne grundlagdes i 1883 Silkeborg Vandkuranstalt.

Om efteråret, især i midten af oktober, kan man ved Ørnsø opleve "Sort sol", hvor store flokke af stære samles, før de sætter sig til ro i tagrørene ved søbredden.

Den nærliggende vej Ørnsøvej har navn efter søen.

Jernbanelinjer

På Ørnsøs nordvestlige bred passerer jernbanelinjen, der går fra Silkeborg videre til Herning gennem Lysbro og mod øst, øst for Gjessøvej, løb tidligere Danmarks smukkeste jernbane Bryrup-banen. Denne gamle banestrækning er siden omdannet til en 52 kilometer lang natursti beregnet til cyklister, vandrende og ridende.

Jernbaneforbindelsen til Silkeborg blev indviet i 1871 som en sidelinie fra Skanderborg og i 1877 var den videre forbindelse til Herning en realitet.

Silkeborg-Kjellerup-banen, som løb parallelt med linjen til Herning på stykket forbi Ørnsø, var en realitet i 1924.

Bryrup-banen (der var etableret på strækningen mellem Horsens og Bryrup i 1899) blev ført igennem til Silkeborg i 1929.

Silkeborg var dermed blevet et jernbaneknudepunkt, men togtrafikken var i høj grad baseret på persontransport. Rutebilernes og privatbilismens fremgang gav tilbagegang for togtrafikken i løbet af 1960'erne, og efterhånden måtte privatbanerne se sig udkonkurreret - Kjellerup-banen blev nedlagt i 1967 og Bryrup-banen 30. marts 1968.

Bryrupbanestien blev senere anlagt på den nedlagte jernbanes tracé.

Søens tilløb og fraløb

Ørnsø er beliggende i et morænelandskab. Den er gennemgående lavvandet og kun dyb over mod de stejle skrænter mod sydøst (ved Silkeborg Bad).

Hovedtilløbet til søen er Funder Å, som strømmer til fra vest. Desuden tilledes søen vand fra Dødeå eller Den døde kanal, Sandemandsbækken og fra Pøtsø. Endelig kommer en del vand fra Arnakke-kilden.

Afløbet sker til Silkeborg Langsøs vestbassin via Lyså.

En del af oplandet er opdyrket, men hovedparten er skov, hede og enge. Langs Funder Å findes adskillige dambrug, som især i 1970’erne gav anledning til en kraftig forurening af Ørnsø. Flere dambrug er lukket og de resterende har i dag gode renseforanstaltninger.

Navnet “Ørnsø”

Navnet “Ørnsøe” optræder første gang i Markbogen fra 1683 og på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781 står navnene “Ansøe” og “Ørnsøe” angivet side om side. A. L. Drewsen angiver i sine dagbogsoptegnelser også begge navne. På geodætiske kort fra midten af 1800-tallet angives dog kun navnet Ørnsø. Forleddet er fuglebetegnelsen “ørn”.

Fakta

  • Vandsystem: Gudenå Syd
  • Oplandsareal: 56 km²
  • Areal: 42 ha
  • Middel vanddybde: 4 m.
  • Maksimal vanddybde: 10,5 m.
  • Volumen (mio m3): 1,68
  • Vandets opholdstid (år): ca. 0,05