Forskel mellem versioner af "Ørne Apotek"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Vestergade 41)
m
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 9: Linje 9:
 
[[Billede:lok17127.jpg|thumb|500px|"Apotekergården", Vestergade 41]]
 
[[Billede:lok17127.jpg|thumb|500px|"Apotekergården", Vestergade 41]]
  
==Til Silkeborg==
+
==Silkeborg Apotek==
 
Anlæggelsen af Silkeborg fra 1846 satte imidlertid en stopper for Thems videre udvikling, og den nye kommune trak hurtigt de centrale instanser til.
 
Anlæggelsen af Silkeborg fra 1846 satte imidlertid en stopper for Thems videre udvikling, og den nye kommune trak hurtigt de centrale instanser til.
  
Linje 15: Linje 15:
  
 
Efter C.F. Nielsens død drev hans enke apoteket videre. Omkring 1900 var byens udvikling gået uden om apoteket i en sådan grad, at hun søgte om at måtte flytte det til en mere central beliggenhed for bedre at kunne imødegå konkurrencen fra et kommende apotek ([[Himmelbjerg Apotek]])
 
Efter C.F. Nielsens død drev hans enke apoteket videre. Omkring 1900 var byens udvikling gået uden om apoteket i en sådan grad, at hun søgte om at måtte flytte det til en mere central beliggenhed for bedre at kunne imødegå konkurrencen fra et kommende apotek ([[Himmelbjerg Apotek]])
 +
 +
Ejendommen på hjørnet af Hostrupsgade og Vestergade overtages i 1912 af købmand og grosserer [[Carl Christensen]]. Den ses ved senere til- og ombygninger at blive kaldt [[Apotekergården]].
  
 
==Til Vestergade 9A==
 
==Til Vestergade 9A==
6. oktober 1903 åbnede apoteket i lejede lokaler i Vestergade 9A - den stilfulde bygning tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1898. De ny lokaler var indrettet efter tegninger af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/A.S.K._Lauritzen A. S. K. Lauritzen]. Alt træværket, der var udført i mat mahogni, var lavet hos snedkermester [[Sofus Jørgensen]].  
+
6. oktober 1903 åbnede apoteket i lejede lokaler i Vestergade 9A - den stilfulde bygning tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1898. De ny lokaler var indrettet efter tegninger af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/A.S.K._Lauritzen A. S. K. Lauritzen]. Alt træværket, der var udført i mat mahogni, var lavet hos snedkermester [[Sofus Jørgensen]].
  
 
Bygningen blev senere købt af den indehaver, [[Axel Emil Valdemar Nielsen]], der overtog bevillingen i 1912.
 
Bygningen blev senere købt af den indehaver, [[Axel Emil Valdemar Nielsen]], der overtog bevillingen i 1912.
Linje 50: Linje 52:
 
1961-1970: Birier Bernhard Anders Brodin Neubauer
 
1961-1970: Birier Bernhard Anders Brodin Neubauer
  
1970-: Knud Rasmus Sand Lauridsen
+
1970-1988: Knud Rasmus Sand Lauridsen
 
+
???
+
  
 
1988-2006: Anders Bech
 
1988-2006: Anders Bech
Linje 96: Linje 96:
 
----
 
----
 
Se også: [[Apoteker i Silkeborg]]
 
Se også: [[Apoteker i Silkeborg]]
 
  
 
[[Kategori:Sundhed & sygdom]]
 
[[Kategori:Sundhed & sygdom]]

Versionen fra 8. dec 2014, 16:56

Ved en ordning af medicinalforholdene i Jylland i 1840'erne blev det bl.a. bestemt, at der skulle oprettes tre nye distriktslægeembeder i Herning, Grindsted og Vrads og at der i disse byer tillige skulle oprettes apoteker.

Privilegiet til at drive apotek i Vrads, som efter den nye ordning var et personligt privilegium, blev givet til Carl Frederik Nielsen 1. juli 1842.

Them By havde før Silkeborgs grundlæggelse været ved at udvikle sig til et bymæssigt centrum for egnen med mange håndværkere og med egnens distriktslæge og apotek.

Allerede inden apoteket blev anlagt, søgte apoteker C.F. Nielsen derfor om, at det i stedet måtte blive i Them, hvor også distriktslægen skulle have bopæl. Det blev bevilget ved kongelig resolution af 8. februar 1843, hvorefter apoteket blev etableret midlertidigt på en gård i byen. Efter et års tid flyttedes det til en til formålet opført ejendom over for kirken.

"Apotekergården", Vestergade 41

Silkeborg Apotek

Anlæggelsen af Silkeborg fra 1846 satte imidlertid en stopper for Thems videre udvikling, og den nye kommune trak hurtigt de centrale instanser til.

I 1855 opnåede C.F. Nielsen tilladelse til, at apoteket kunne flyttes til handelspladsen Silkeborg. 1. september 1856 åbnedes apoteket, nu med navnet ”Silkeborg Apotek” på Herningvejen – på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade, hvor også distriktslægen bosatte sig. Ejendommen i Them blev derefter anvendt til købmandshandel.

Efter C.F. Nielsens død drev hans enke apoteket videre. Omkring 1900 var byens udvikling gået uden om apoteket i en sådan grad, at hun søgte om at måtte flytte det til en mere central beliggenhed for bedre at kunne imødegå konkurrencen fra et kommende apotek (Himmelbjerg Apotek)

Ejendommen på hjørnet af Hostrupsgade og Vestergade overtages i 1912 af købmand og grosserer Carl Christensen. Den ses ved senere til- og ombygninger at blive kaldt Apotekergården.

Til Vestergade 9A

6. oktober 1903 åbnede apoteket i lejede lokaler i Vestergade 9A - den stilfulde bygning tegnet af Anton Rosen og opført i 1898. De ny lokaler var indrettet efter tegninger af arkitekt A. S. K. Lauritzen. Alt træværket, der var udført i mat mahogni, var lavet hos snedkermester Sofus Jørgensen.

Bygningen blev senere købt af den indehaver, Axel Emil Valdemar Nielsen, der overtog bevillingen i 1912.

"Ørne Apotek"

Apoteket fik i 1940 navnet ”Ørne Apotek”, efter at der i 1938 var blevet åbnet endnu et apotek ”Svane Apotek” i Søndergade 14-16 (hjørnet af Søndergade og Nygade).

Ørne Apotek og Svane Apotek

1. september 2006 overtog apoteker Inga Vilstrup officielt driften af Ørne Apotek, Vestergade 9 på en suplerende bevilling til hendes Svane Apotek på Torvet 9.

Bevillingshavere

1842-1865: Carl Frederik Nielsen (1807-1865)

1865-1911: Francisco Vilhelmine Florentine Nielsen (1826-1911) (enke, ved bestyrere)

Bestyrere

1865-1876: Johannes Schønberg Baagøe

1876-1880: Herløv Dalhoff Scholl

1880-1912: Axel Emil Valdemar Nielsen (1854-)

Ekspeditionslokaleet på Vestergade 9A

Bevillingshavere

1912-1940: Axel Emil Valdemar Nielsen (1854-)

1940-1950: Aage Møller

1950-1961: Lovise Caroline Eriksen

1961-1970: Birier Bernhard Anders Brodin Neubauer

1970-1988: Knud Rasmus Sand Lauridsen

1988-2006: Anders Bech

1.9.2006-: Inga Vilstrup på supplerende bevilling (Svane Apotek)

Bygningerne

Vestergade 41

Apotekergården” blev opført af apoteker C. F. Nielsen i 1856, efter at han havde fået tilladelse til at flytte apoteket fra Them til Silkeborg. Den store forretnings- og beboelsesejendom i én etage og med høj kælder er beliggende på hjørnet af Hostrupsgade og Vestergade.

Det var en velvalgt placering, idet der her på byens vestlige kant netop i disse år opførtes flere andre anselige embedsmandsvillaer: birkedommeren (Vestergade 32), præsten (Vestergade 38) og distriktslægen (Vestergade 43).

Kvarteret fik derfor tilnavnet "Magtens Hjørne" - hvilket kun blev forstærket, da Silkeborg Avis i 1867 etablerede sig på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade (Vestergade 30) - også med bolig for redaktøren.

Ørne Apotek - Silkeborgs flotteste bygning

Vestergade 9A

Denne stilfulde men også festlige butiks- og beboelsesejendom på Vestergade 9A er opført i 1898 og er et af arkitekten Anton Rosens hovedværker i Silkeborg. Det er samtidig det mest jugendprægede af hans værker i byen.

Bygherren var murermester Chr. Nielsen, der som en af byens førende håndværksmestre hermed fik sig en passende bolig. Han fik også sat sig et værdigt minde, idet han over porten i en rigt dekoreret frise med følgende indskrift: Chr. Nielsen – Murmester – 1898. Desuden ses hans monogram ”CN” i to træudskæringer på hver side af balkonen i frontispicen.

Som en yderligere understregning af bygherrens profession er der indsat en billedfrise mellem førstesalens vinduer. Den beskriver murerfagets arbejdsproces fra underskrivelse af kontrakten over udgravning af fundamentet til selve opmurringen af bygningen.

Det fine gadehus er i tre etager med udnyttet tagetage. I stueetagen er der to butikker og til venstre en port, mens der på første og anden sal er to lige store lejligheder.

Stueetagen er opført i granitkvadre, mens murværket ovenover er i kridtsten. Billedfriserne er derimod støbt i granitbeton. Tagdækningen var oprindelig af skifer, men er siden erstattet af sortglaseret tegl.

Facaden

Den himmelstræbende facade er usædvanligt rigt dekoreret med mange fine detaljer – ikke kun de omtalte billedfriser, men også et væld af skulpturelle og finurlige dekorationer i sten og træ.

Symmetrisk på facaden findes en rigt udsmykket karnap, der udgår fra indgangsdøren til den største butik i stueetagen (Ørne Apotek). Karnappartiet afsluttes med en kobberafdækning, der understøtter en balkon på 3. sal med et rækværk af støbejern.

På kobberinddækningen under balkonen ses en gengivelse i træ af Silkeborgs byvåben, som dog først blev godkendt som sådan i 1900, da byen blev købstad.

Over balkonen hæver den meget store, næsten monumentale frontispice sig, og øverst krones den af en vindfløj. Frontispicen er beklædt med mørkt træ og er forsynet med et væld af fine udskæringer i træ, bl.a. også på sternbrædderne.

Husets ydre træk er stort set uforandrede, ligesom trapperummet også er intakt

Trapperummet

Noget helt særligt er husets trapperum, hvortil der er adgang via porten. Det er et meget lyst, næsten hall-lignende rum, som giver adgang til de to lejligheder. På første sal er anbragt en fritstående sort stensøjle med bronzekapitæl. Den bærer via to buer en indskudt balkon, som giver adgang til lejligheden på anden sal.


Se også: Apoteker i Silkeborg