Thorsø

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Udsigt over Thorsø fra sydøst. (Hans Pors, ca. 1935)

Thorsø ligger i en af Gudenåens mange sidedale omkring Silkeborg og er som sådan en del af Gudenå-systemet. Den indgår i fællesbetegnelsen "Silkeborgsøerne".

Thorsø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Omkring Thorsø

Thorsø er en relativt lavvandet sø beliggende syd for Silkeborg ved Virklund i et stærkt kuperet terræn. Den er orienteret i øst-vestlig retning og ca. 3 km. lang. Terrænet er formentlig en tunneldal, der blev dannet under sidste istid. Hovedparten af oplandet er uopdyrket og skovklædt.

Hele det nordøstlige og østlige hjørne af søen er omkranset af den bymæssige bebyggelse Virklund, hvor der er en del parcelhuse og haver ned til søen. Mod nordvest ligger Vesterskov og mod syd Rustrup Skov og Thorsø Bakker.

I 1944 blev der i Thorsø Bakker ved Duedalbjerg etableret et skihop, som dannede rammen om flere konkurrencer. Skihoppet blev opgivet i 1955.

Generelt har Thorsø stor rekreativ værdi for beboerne i Virklund.

Gaderne Thorsø Allé, Thorsø Skovvej, Thorsøhøjen, Thorsøskrænten, Thorsøsvinget, Thorsøtoften og Thorsøvænget i Virklund har alle navn efter søen. Også Søvænget har fået navn efter beliggenheden - nord for søen.

Øer

I den brede østlige del er der to småøer: mod vest ligger Højø og mod øst Langø. Sydøst her for ligger halvøen Svømø.

Søens tilløb og fraløb

Den væsentligste vandtilførsel kommer fra Jenskær Bæk, der løber til i søens vestende og som modtager vand fra Gjessø via Gjessø Bæk i Kjellerup Dal. Denne bæk gav tidligere vand til driften af Gjessø Savværk. Desuden tilgår der vand fra en del mindre kildevæld og -bække fra de sydlige skovklædte bakkeområder. Søen modtager også en stor del grundvand.

Jenskær Bæk og de øvrige tilløb er ikke belastet med spildevand, hvorfor søens næringsstofkoncentrationer er lave.

Afløb sker via Gravbæk til Borre Sø.

Arkæologiske fund i søen

I 1994 og 1995 gjorde to amatørdykkere en række opsigtsvækkende fund på bunden af Thorsø udfor det offentlige badested i den østlige ende. Man fandt henholdsvis en række egestolper på ca. 2 meters dybde og med tykkelse på 30x30 centimeters samt et lerkar og en bronze-jydepotte.

Stolperne er siden blevet dateret og det viste sig, at de stammer fra træer fældet i ca. 1333. Danmark var uden konge fra 1332 til 1340 og Grev Gerts tropper hærgede i området. Egestolperne har således nok været en del af en bygning og et forsvarsanlæg midt ude i søen. Det var altså sandsynligvis opført på stolper og adgangen til land er sikkert foregået via en lille bro.

En opmåling af anlægget foretaget af Nationalmuseet i 1999 viste, at den tilhørende bygning har været 5,5x 5,5 m og har ligget i et sumpet område, idet søens vandstand på daværende tidspunkt var 2 m. lavere end i dag.

Navnet ”Thorsø”

Der hersker nogen forvirring omkring stednavnets oprindelse. I Markbogen fra 1683 ses navnene ”Todsøe”, ”Toe Søe” og ”Tonsøe”, mens der på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781 ses anført ”Thor Søe”. På matrikelkort fra 1790’erne anføres ”Toss Søe, men i Matriklen fra 1844 ses ”Thors Sø”. Derefter anvendes kun navnet ”Thorsø”.

Forleddet opfattes altså i nyere skriveformer som gudenavnet Thor. Men stednavneforskerne mener ikke, at der kan gives en sådan velbegrundet tolkning af navnet.

Et ældre, oprindeligt navn på søen er sandsynligvis ”Wirklang” (Virklund) – den langstrakte sø ved ”Wirki” – et befæstningsanlæg, som påviseligt har ligget i søens østlige ende.

Fakta

  • Vandsystem: Gudenå
  • Oplandsareal: 10,5 km²
  • Areal: 69 ha
  • Middel vanddybde: 4,2 m.
  • Maksimal vanddybde: 7,9 m.
  • Volumen (mio m3): 2,9
  • Vandets opholdstid (år): 0,43 (156 dage)